Billeder fra en kongelig tilværelse
Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark, er død. 83 år og med sjælen fuld af gode minder og maven fuld af fransk rødvin. Han blev født i Talence, Gironde, Frankrig og døde på Fredensborg Slot. Den flamboyante prins var kulturelt begavet, han var elegant og stilfuld, og således har han altid været garant for gode billeder og glade stunder. Vi bringer her et potpourri.