Banalitetens mester

Handout/Reuters/Ritzau Scanpix
Er du nogensinde faldet i et Jimmy Fallon-hul på YouTube? Et hul, hvor man kan se uendelige videoer af kendte, der spiller tegn og gæt eller dyster i ‘lip sync’ på Fallons Tonight Show. Og hvor de fortæller halvligegyldige historier, som ødelægges af Jimmy Fallon, der griner og slår i bordet, før punchlinen er blevet sagt. Magasinet Current Affairs forklarer på underholdende vis, hvordan talkshowet er noget af det mest intetsigende: “Fallons ansigt er en perfekt dødsmaske af følelsesløshed, hans øjne et tomt og udtryksløst hul.”