Marsmænd

Frantz Fanon i Tunis (1959). Wikimedia Commons

Kolonitiden er ikke forbi — eller formelt er den. De fleste europæiske kolonier blev selvstændige i midten af det 20. århundrede, og da Sydafrikas apartheidregime officielt blev afskaffet i 1994, sagde landets præsident Nelson Mandela, at “den totale frigørelse af Afrika fra fremmed og hvidt minoritetsstyre er blevet opnået”. Ikke desto mindre har de kolonialistiske strukturer overlevet. Ikke kun i den globale økonomiske ulighed mellem lande i Det Globale Nord og Det Globale Syd, men også i psyken hos de mennesker, hvis forfædre blev koloniseret.

I dagens lektion besøger vi den fransk-martinikanske filosof og psykiater Frantz Fanon, som i værket Sort Hud, Hvide Masker (1952) beskrev koloniseringens eksistentielle konsekvenser.

I Sort Hud, Hvide Masker (1952) præsenterer Frantz Fanon et tankeeksperiment, der viser at kolonisering ikke kun handler om at stjæle råstoffer og gøre vantro kristne. Selve de koloniseredes eksistens er på spil:

“Hvis marsboere påtog sig at kolonisere jordboere – ikke for at indvie dem i marsboernes kultur, men for at kolonisere dem, ville det være tvivlsomt, hvorvidt nogen jordisk personlighed ville bestå.”

Vil du have artiklen gratis?

Vi låser den op med det samme, hvis du tegner et prøveabonnement på Føljeton. Det koster 0 kr. de første 30 dage. Ingen binding.

Bliv abonnent

Allerede abonnent? Log ind.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12