Eksperimenterende elektronisk musik fra en tunesisk DJ. Et historisk drama, der foregår i Palæstina i 1936. Og “frisættende og følelsesladet blues rock” fra Nepal. Globalnyts journalister kommer med gode kulturanbefalinger til weekenden.

Vi ved virkelig ikke, hvorfor det kommer som en overraskelse, men det viser sig, at Tabasco (den genkendelige lille flaske med rød chilisauce) simpelthen bliver lavet af chilier, der hedder tabasco – som kommer fra regionen Tabasco i Mexico. Allerede der blev vi altså markant klogere af artiklen her fra madkultur-mediet Ravenous, som undersøger, hvordan Tabasco blev verdens mest populære og genkendelige hot sauce.

Europa-Parlamentet i Strasbourg har i denne uge haft et nyt – omend midlertidigt – tilløbsstykke. Måske har du allerede set det: Den danske skulptør Jens Galschiøts værk “The Orange Plague”, der skildrer en forgyldt, nøgen og meget lidt flatterende Donald Trump, som sidder på skuldrene af en – til sammenligning – noget mere forpint mand. Skulpturen optrådte også ved COP30 i Brasilien sidste år, og nu har europaparlamentarikerne (på foranledning af Enhedslistens MEP’er Per Clausen) altså kunnet tygge på dens lidet subtile budskaber, før turen næste måned går til COP31 i Tyrkiet.

Mens diskussionerne om en KI-skabt fremtidsdystopi fortsat kører på fuld udblæsning, har teknologien allerede meget virkelige konsekvenser for mennesker nu og her. Og som tidligere tech bro Stephanie Uchino-Beach pointerer i Oakland Review of Books, synes det, ironisk nok, at gå hårdest ud over mange af de tech-ansatte, som selv er med til at fremmane KI-spøgelset: “Vi er vidner til, at en branche, der i forvejen er præget af isolation, bliver endnu mere dehumaniseret i realtid. Programmører bliver afskediget til fordel for KI-agenter. Virksomheder omlægger budgetter, der var afsat til lønninger, og bruger dem i stedet til køb af KI-tokens […] fordi ‘KI altid er svaret!’”

Den canadiske forfatter Anne Carson har meget fortjent vundet Nobelprisen i litteratur. I den anledning har Vagant gravet i arkiverne og (gen)fundet en fragmentarisk læsning af det fortrinlige fragmentariske (og foldede!) værk NOX, som omhandler Carsons brors død. Der er tilmed en dansk (omend tragisk) vinkel: “Da Carson forsinket får besked om dødsfaldet, er broderens aske allerede spredt over Øresund. Hun opsøger byen han har boet i, kirken på Sankt Hans Torv hvor han blev bisat, og enken som hun aldrig tidligere har mødt. Hun forsøger at samle så mange fakta som muligt, men finder eller genfinder kun sin brors tavshed.”

PS: Der kommer meget mere Anne Carson i næste uges Føljeton.

Aaron Sorkin er aktuel med filmen The Social Reckoning, en slags opfølger til David Finchers Facebook-film The Social Network fra 2010, som Sorkin skrev manuskript til. I den anledning er han blevet interviewet af sin datter Roxy Sorkin om bl.a. sociale medier: “Bortset fra denne film og The Social Network har jeg ikke noget forhold til sociale medier, hvilket får mig til at lyde som en af de mennesker, jeg ville rulle med øjnene ad, når de sagde: ‘Jeg har ikke noget fjernsyn derhjemme.’ Jeg har simpelthen aldrig været interesseret i sociale medier. Men jeg har selvfølgelig en mening om det. Sagen er den, at jeg ikke tror, man behøver at have en Facebook-, Instagram- eller TikTok-konto for virkelig at opleve de sociale medier længere. Jeg læser stadig nogle rigtige aviser, og generelt er det, der citeres, noget, som nogen har lagt op et eller andet sted, og derefter reaktionerne på den persons opslag. Så jeg kan godt være kynisk over for de sociale medier uden faktisk at deltage i dem.”