Weekend den 7. august

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Rigmandens rumskrot

Vil du se rigdommens magt, ret blot blikket mod nattehimlen. Ser du små blinkende lys efterfulgt af hinanden, kommer de med stor sandsynlighed fra en af de ca. 10.000 satellitter i atmosfæren, der tilhører Elon Musks rum- og alt-mulig-andet-virksomhed SpaceX. Rigmandens magt over himlen blev bekræftet onsdag, da en vragdel fra en af virksomhedens Falcon […]

Det bedste vi har set

Frankensteins melankolske mor

I slutningen af 1700-tallet besøgte forfatter, feminist og filosof Mary Wollstonecraft København. I gløderne af en nyligt nedbrændt by har Wollstonecraft naturligvis lidt at sige – både om københavnerne som helhed og kvinder som en del af denne helhed: ”[De] er blot dygtige husmødre; uden færdigheder eller nogle af de charmer, der pryder et mere udviklet samfund. Tværtimod er børnene forkælede. Overladt til svage, eftergivende mødres omsorg; slaver af deres spædbørn, som svækker både krop og sind med falsk ømhed.” Det er svidende, næsten syngende ord. At datteren Mary Shelley senere gik i sin mors litterære fodspor, er intet under. Bag om København er som altid et lyt værd.

5 kilometers læsning

Den britiske forfatter Naomi Alderman står bag en gamificeret løbeapp, der ifølge hende selv har lært flere hundrede tusinde brugere at træde op fra sofaen og ud af døren for at løbe fem kilometer. Så hvorfor skulle man ikke også på samme måde kunne øve sig på at læse bøger? Jo, nu har Alderman lagt et læseprogram, så du kan træne koncentrationen og få læseglæden igen.

+ Chefredaktør David Dragsted om hvordan han læste 104 bøger på et år.

Pænt klog

Apropos læsning: Når læselysten daler hos unge, kan man tjene penge på både problem og løsning. Som skribent og influencer Shaniya – alias Shanspeare – med slet skjult ironi belyser i et Substack-indlæg: “’Børnene kan ikke læse’ og ’Skærmene har taget over!’ Den eneste måde at komme igennem stormen er at gøre læsning fashionabelt igen. Giv mig 95 dollars for den her miniaturebog. Smæk den på din 95 dollar dyre taske.”

Mors kødgryder

Som det floskede H.C. Andersen-citat lyder: At rejse er at leve. Men efter flere timer i en fremmed lufthavn, svedende og prustende med alt for mange kufferter, da er der sjældent noget, så savnet som postevand og en rugbrødsmad. Kan du ikke opspore et madmiddel mod hjemve – eventuelt fordi de færreste feriesteder syd for Slesvig tilbyder rugbrød – kunne man lade sig inspirere af madskribenten med det passende navn Sapphire Ketchup og søge lidt emotionel støtte i det nærmeste asiatiske supermarked.

Syv litterære synder

“… nogle gange glemmer jeg helt, hvad jeg taler om, mens jeg taler, da jeg også er glad for en og anden sidebemærkning, især en meget lang en, til det punkt, hvor alle, inklusive mig selv, mister tråden, for grundlæggende skriver jeg, som jeg taler, og jeg taler, som jeg tænker, jeg har ikke det filter, som punktummer udgør, jeg kan ikke se, hvor den ene tanke slutter, og den næste begynder, indtil min redaktør nogle gange beder mig indtrængende om at sætte et punktum, for eksempel vil hun sige du går for hurtigt frem her, Anna, og så lytter jeg, for jeg har stor tillid til autoriteter.” Forfatter Anna Juul bryder sig ikke om punktummer. Hos The Dial.

Libyen, Yemen…

Kunne Barack Obama have ført en mere moralsk udenrigspolitik som præsident, spørger skuespilleren Hasan Minhaj journalist og forfatter Ta-Nehisi Coates. “Han kunne absolut have ført en mere moralsk udenrigspolitik. Jeg mener, han siger det selv.” Ret godt interview.

Spisesedlen

300 børn er blevet dræbt i Gaza i løbet af den såkaldte våbenhvile fra oktober.

750 meter lang jernvæg opføres på Harboøre Tange for at påbegynde oprensning af forurenet jord fra Cheminova.

Ebolaudbruddet i DR Congo er verdens hurtigstspredende, advarer WHO, der opfordrer til skærpet lokal indsats.

Ukraine udfører droneangreb i Rusland på to fabrikker hos virksomheden Wildberries, der kaldes ‘Ruslands Amazon’.

Houthibevægelsen angriber militære styrker i Yemen.

1.100 uledsagede børn og teenagere, der forsøgte at migrere fra Marokko til Spanien i sidste uge, befinder sig stadig i Ceuta.

Meta skal betale bøde på 567 mio. dollars for med vidende at gøre skade på børns mentale helbred, konkluderer domstol i New Mexico.

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12