Weekend den 5. april

Ugens Føljeton

 

400 gratis abonnementer!

Læs mere her

Kære læser

Blindt forsvar

Fik du husket at fejre Natos fødselsdag i går? Forsvarsalliancen fik i hvert fald flaget løs ved et møde mellem medlemslandenes udenrigsministre i Bruxelles, selvom et gæstevisit fra Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba truede med at ødelægge festen. Efter eget udsagn følte Kuleba sig “tvunget til at levere et meget nøgternt budskab på vegne af ukrainerne […]

Det bedste vi har set

Én gang om måneden inviterer Føljeton en gæst til at komme med sine bud på det bedste derude. I dag har vi besøg af journalist og foredragsholder Signe Wenneberg.

1. Hverdagshelt i krise

Den norske serie Pørni på Netflix minder om de første sæsoner af Better Things på HBO. Der er noget grundlæggende befriende ved serier, der viser en anden virkelighed end mand-møder-kvinde, og det er formålet med livet. Her er der tale om en vildt sjov, fraskilt, overvægtig, enlig mor med dårligt knæ, en skidt vane med at tale med sin afdøde søsters mobilsvarer og ryge i garagen. Hun bor sammen med sin homoseksuelle far, har nogle meget normale, frygtelige børn og er en kompetent socialrådgiver – en hverdagshelt. Alle spiller helt fantastisk – også børnene, som man ikke kan lade være med at grine med, ikke af. Og så er der de sociale tilfælde, som overlægen uden underbukser, der har fået fjernet sit dydsmønster-barn. En vidunderlig birolle er også eksmanden, der er “nødt til” at skrive autofiktion om sine børn og sin ekskone.

2. Lånte glæder

Jeg glæder mig til at tage til Randers Kunstmuseum. Her skal jeg se Julie Nord-udstillingen JÆRTEGN. Her har Julie Nord fået frie hænder til at skabe nye værker med inspiration fra museets samling. Jeg glæder mig også lidt til, udstillingen slutter, for museet har lånt et billede af mig, så der er så tomt i spisestuen nu.

3. Lasternes tid

Jeg kunne næsten ikke slippe Lasternes Tid af Deepti Kapoor om den kriminelle underverden og social ulighed i Indien. Så godt skrevet. Jeg har også hørt noget af den, og der var en god og myndig oplæser på Mofibo.

Snyd ikke dig selv for at se Nordeuropas længste staudebed, skabt af landskabsarkitekt Sonja Poll, der er datter af den navnkundige landskabsarkitekt C. Th. Dreyer. Du skal ind i Kongens Have nede i enden mod Statens Museum for Kunst. Om lidt eksploderer det.

Læs alt, hvad du kan komme i nærheden af om Lynetteholm. Det er byplanlægning gone wrong – og ja, byplanlægning er også kultur og klima. Vi skal ikke pladre Nordic Waste-forurenet jord ud i havet for at ødelægge mere for fisk og liv i hele Øresund og Køge Bugt og gøre nogle developere rige på at eje nyopstået jord i byen. Der er klimakrise. Havet stiger. Der er faldende fødselstal, ikke stigende, der er ikke brug for 35.000 boliger på en ø uden mulighed for kollektiv transport og cykelstier. Det er vanvid. Vi kan sikre København med diger.

Ugerevyen

Krig har også et ansigt

Nå, april ser så heller ikke ud til at komme til at stå mindre i krigens tegn. Tværtimod: Mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) herhjemme bakser med de seneste skandalesager, fortsætter tragedierne i Gaza med at hobe sig op – eksempelvis da syv nødhjælpsarbejdere mandag blev dræbt i et israelsk luftangreb. Og så er vi slet […]

Spisesedlen

Voldsudsatte mænd får ret til krisecentertilbud på lige fod med kvinder.

Israel vil genåbne Erez-grænseovergangen til Gaza – angiveligt efter ultimatum fra Biden.

Regeringen indgår bred aftale om finansiering af brintrør til Tyskland.

Udenrigsministeriet vil stramme praksis for dansk våbeneksport til Israel.

Folketingets Ombudsmand kritiserer skattemyndighedernes skæve ejendomsvurderinger.

USA godkendte at sende “tusinder af bomber” til Israel samme dag som syv World Central Kitchen-medarbejdere blev dræbt i et luftangreb.

Finland underskriver 10-årig sikkerhedsaftale med Ukraine og forlænger samtidig grænselukningen til Rusland på ubestemt tid.

Et sidste ord

Nogle trusler ville bare have fungeret bedre i 218 f.v.t.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12