Én gang om måneden inviterer Føljeton en gæst til at komme med sine bud på det bedste derude. I dag har vi besøg af journalist og foredragsholder Signe Wenneberg.

Den norske serie Pørni på Netflix minder om de første sæsoner af Better Things på HBO. Der er noget grundlæggende befriende ved serier, der viser en anden virkelighed end mand-møder-kvinde, og det er formålet med livet. Her er der tale om en vildt sjov, fraskilt, overvægtig, enlig mor med dårligt knæ, en skidt vane med at tale med sin afdøde søsters mobilsvarer og ryge i garagen. Hun bor sammen med sin homoseksuelle far, har nogle meget normale, frygtelige børn og er en kompetent socialrådgiver – en hverdagshelt. Alle spiller helt fantastisk – også børnene, som man ikke kan lade være med at grine med, ikke af. Og så er der de sociale tilfælde, som overlægen uden underbukser, der har fået fjernet sit dydsmønster-barn. En vidunderlig birolle er også eksmanden, der er “nødt til” at skrive autofiktion om sine børn og sin ekskone.

Jeg glæder mig til at tage til Randers Kunstmuseum. Her skal jeg se Julie Nord-udstillingen JÆRTEGN. Her har Julie Nord fået frie hænder til at skabe nye værker med inspiration fra museets samling. Jeg glæder mig også lidt til, udstillingen slutter, for museet har lånt et billede af mig, så der er så tomt i spisestuen nu.

Jeg kunne næsten ikke slippe Lasternes Tid af Deepti Kapoor om den kriminelle underverden og social ulighed i Indien. Så godt skrevet. Jeg har også hørt noget af den, og der var en god og myndig oplæser på Mofibo.

Snyd ikke dig selv for at se Nordeuropas længste staudebed, skabt af landskabsarkitekt Sonja Poll, der er datter af den navnkundige landskabsarkitekt C. Th. Dreyer. Du skal ind i Kongens Have nede i enden mod Statens Museum for Kunst. Om lidt eksploderer det.

Læs alt, hvad du kan komme i nærheden af om Lynetteholm. Det er byplanlægning gone wrong – og ja, byplanlægning er også kultur og klima. Vi skal ikke pladre Nordic Waste-forurenet jord ud i havet for at ødelægge mere for fisk og liv i hele Øresund og Køge Bugt og gøre nogle developere rige på at eje nyopstået jord i byen. Der er klimakrise. Havet stiger. Der er faldende fødselstal, ikke stigende, der er ikke brug for 35.000 boliger på en ø uden mulighed for kollektiv transport og cykelstier. Det er vanvid. Vi kan sikre København med diger.