Én gang om måneden inviterer Føljeton en gæst til at komme med sine bud på det bedste derude. I dag er det billedkunstner Maja Malou Lyse, aktuel med udstillingen MM på O — Overgaden.

Jeg har lige genlæst Society of the Spectacle af filosoffen Guy Debord, og jeg er stadig på røven over, at den blev skrevet i 1967. Man skulle næsten tro, at Debord havde en krystalkugle til at se ind i fremtiden. Kort sagt handler bogen om, hvordan vores samfund er blevet domineret af billeder, reklamer og medier, og hvordan vi oplever livet, os selv og hinanden gennem en medieret linse. I dag er medielandskabet blevet som en protese, en forlængelse af vores egen arm. Billeder spiller en aktiv rolle i at forme vores virkelighed. Derfor er det så vigtigt at forholde sig kritisk til de billeder, vi omgiver os med! Det er netop det, den her bog minder mig om.

TikTok er mit yndlings sociale medie, og lige nu er jeg helt vild med et par, der er blevet virale: Levi og William. Levi er en kendt pornostjerne på OnlyFans, mens William er hendes hjemmegående kæreste, der elsker at lave mad til hende. På hans profil ser vi ham kreere lækre retter, og på hendes profil kan vi følge med, når hun nyder dem. Jeg elsker dem. De er couple goals.

Aggro Dr1ft er nok min største filmoplevelse i år. Jeg så den alene i biffen i New York, omgivet af en fyldt sal med art bros. Hvis du, ligesom jeg (og Harmony Korine), har en intens fascination for det hyper-poppede, kapitalistisk-dystopiske American Dream Miami – æstetisk præsenteret gennem konceptuelle kunstneriske greb – så er Aggro Dr1ft også din våde drøm. Hele filmen er optaget med et infrarødt kamera, hvilket gør, at alle scenerne med palmer, strippere, flashy biler og Travis Scott fremstår som en evigt skiftende blanding af stærke primærfarver. Det er et visuelt syretrip.

Jeg elsker reality-tv. De sidste par måneder har jeg set The Girls Next Door fra de tidlige 00’ere, som følger livet i Playboy Mansion set gennem Hugh Hefners tre kærester Bridget, Holly og Kendra. Programmet er filmet i, hvad jeg vil kalde realitys storhedstid – på godt og ondt. Som voksen synes jeg, at det er spændende at genbesøge det absurde mediesprog, jeg voksede op med som barn. Jeg henter også en del inspiration til min praksis som videokunstner fra stilens redigeringsteknikker, lydeffekter og visuelle sprog. Alle sæsoner ligger på Youtube.

Næsten 20 år senere har Bridget og Holly lavet en podcast, hvor de gennemgår The Girls Next Door afsnit for afsnit. Dengang blev Playboy præsenteret som et frigørende utopisk imperium, men mange af kvinderne fik mundkurv på. I dag har de mulighed for at tale nuanceret om deres oplevelser, som desværre sjældent er så rosenrøde, som det så ud dengang. For mig er podcasten et fantastisk eksempel på, hvordan vi kan forholde os til vores mediehistorie, selv når den er problematisk. Og så er den bare supersjov og underholdende!