En af tidens hotteste – og mest betændte – litterære debatter omhandler Ocean Vuong, som fik sit store gennembrud med romanen On Earth We’re Briefly Gorgeous tilbage i 2019. Nu er opfølgeren, Emperor of Gladness, så udkommet, men hyldestkoret pludselig forstummet. Efter en sønderlemmende anmeldelse i London Review of Books (der nok mest var et karaktermord), er mange nemlig begyndt at spørge, om begejstringen for Vuong reelt var et tilfælde af massepsykose. I nyhedsbrevet Woman of Letters maner forfatter Naomi Kanakia dog til besindighed: Helt så dårlig er Emperor of Gladness altså heller ikke – men On Earth We’re Briefly Gorgeous er stadig overvurderet.

Et indlæg i Politiken af en, der afbrød sit ph.d.-studium i København for at flytte tilbage til Lolland. Bare en påmindelse om, at det kan man godt.

Bjarne Corydon-forløbet kort fortalt. Berlingske bringer i weekenden en artikel (betalingsmur) om, at Corydon, DR’s nye generaldirektør, som er blevet ansat af en bestyrelsesformand, der også sidder i bestyrelsen for våbenfabrikanten Terma A/S, har hyret konsulentbureauet Boston Consulting Group til at lave sit arbejde. Det nævner Føljetons chefredaktør David Dragsted i en leder tirsdag. Carsten Jensen ser lederen og skriver et opslag på Facebook om, at BCG har været aktiv på den forkerte side i Gaza. Opslaget bliver delt 3.000 gange. Journalist Sara Bovin følger op på diverse sociale medier. Torsdag meddeler Corydon så, at BCG er blevet droppet som samarbejdspartner – med en søgt henvisning til “sikkerheden” for DR’s medarbejdere i Mellemøsten. Ja, det er i det store hele det. Nu er der så kommet fokus på bestyrelsesformandens forbindelser til våbenindustrien.

Fed tekst i Washington Post af en skolelærer: ‘Mine elever brød sig ikke om at læse bøger. Jeg fandt en uventet løsning’.

Den amerikanske stat har købt 10 pct. af chipproducenten Intel. Umiddelbart virker det som et lidt overraskende træk fra en regering, som ellers står fast på privatiseringens glæder. Så hvad er bagtanken? Ovre hos The New Republic forklarer journalist Timothy Noah meget godt, hvorfor så mange påfund i Det Hvide Hus mest har at gøre med at berige Donald Trump helt personligt. Ligesom han understreger, at Intel-investeringen mere er fascistisk end socialistisk.

“Jeg vil ikke pakke det ind: Stockholm er fantastisk, det er København ikke. ‘Men Noma!’ råber du til mig. ‘Men moden!’ klager du – og jeg forstår det godt: Der er masser af propaganda, der fylder den (hvide) fantasi om byen. Der er meget at uddybe her, især at ‘Cope’ føltes som Get Out, at der var en meget hvid og meget heteroseksuel energi i denne lille by, der er kvælende dyr, men alligevel på en eller anden måde overdimensioneret i outsiderens fantasi, konstant øverst på lister, der nærer fjerne (hvide, amerikanske) fantasier om ‘det bedste sted nogensinde’.” Nyhedsbrevet The Trend Report har besøgt Danmarks hovedstad og er virkelig ikke imponeret.