Alt for ofte skal ulykken være ude, før vi lærer at sætte pris på det, der er lige for næsen af os. Det gælder fx lektor på Stanford Business School Glenn Kramon, der lå under kniven i forbindelse med en canceroperation, da det pludselig stod klart for ham, at han stod i gæld til tidligere tiders liberale immigrationslovgivning. “Hvorfor? Uden den lovgivning ville kirurgen, der opererede mig, nok ikke være her.” Kan vi andre komme til den erkendelse – at “immigranter hjælper med at holde os i live” – uden selv at skulle forbi operationsstuen?

Interessant. Popmusikerne Sabrina Carpenter, Chappell Roan og Charli xcx “indvarsler en ny slags bad girl” (vi ville have oversat til slem pige, men det er lidt tamt). Tekst i The Atlantic.

Vand som fremtidens brændstof? Vi ved sgu ikke rigtig. Men her tager Washington Post i hvert fald læseren med ind i det, der angiveligt er verdens første vand-til-brændstof-anlæg.

Har du været på den mytiske natklub Berghain i Berlin? Eller kunne du måske ikke komme ind, fordi den relativt intimiderende dørmand Sven Marquardt vendte tommelfingeren nedad, uden at du helt kan forklare hvorfor? Podcasten Search Engine har talt med to amerikanere – som også er venner med vært PJ Vogt – der af flere omgange blev afvist fra Berghain. Hvorfor gjorde de det? Og hvad er Berghain overhovedet for et sted? PJ Vogt undersøger sagen i to ret lytteværdige afsnit – der også giver en fin introduktion til technoens og den berlinske klubkulturs historie. Første del findes her, og anden del findes her.

Flygtige modefænomener er undertiden genstand for lige dele had og kærlighed: Skift i moden forbandes fx som klimasvineri og påskønnes som en mulighed for at udtrykke sin personlighed. Hvad de også kan – dog mindre hyppigt – er at bearbejde sorg. Klummeskribent Amalie Langballe fortæller i Weekendavisen om at vende tilbage til sin afdøde mors garderobe: “At gå i min mors tøj har altså både været med til at holde hende død og levende for mig – begge dele, viser det sig, er nødvendige for den sørgende.”

“Min umiddelbare oplevelse var egentlig, at det var mere ambitiøst, end jeg havde regnet med. Men det her er jo ikke en plan, der som sådan er sat i søen for at skabe mere biodiversitet. Det handler først og fremmest om at afhjælpe kvælstofproblemerne i vores kystnære farvande og om klimaet. Effekten på biodiversiteten kommer ind som en sidegevinst, men blev jo solgt som en meget stor del af det, og der kan man selvfølgelig blive bekymret for, at man fremover vil sige, at nu har vi gjort så meget for biodiversiteten, at vi ikke behøver gøre mere.” Zetland er taget en tur i Vestskoven med lektor i biodiversitet Jacob Heilmann-Clausen fra Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet for at snakke om Den Grønne Aftale.

+ Caroline Bessermann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse i Altinget: ‘Trepartsaftalen er et knæfald for det traditionelle, animalske og intensive landbrug‘.