Weekend den 26. juli
Føljetons sommerskole
- 1. lektion: Skønheden og sporten.
- 2. lektion: Den ydre styrke.
- 3. lektion: De andres køn.
- 4. lektion: Parallelle lege.
Føljeton er gået på sommerskole
Så vi opdaterer kun forsiden en gang om ugen. Vil du med på sommerskole?
Det er gratisKære læser
Han forbyder hende at flyve. Hun tager motorcyklen. Han giver bøder til almindelige mennesker for at lave mad til hendes kampagner. Hun tager madpakke med. Han arresterer 100 af hendes medarbejdere og sørger for, at domstolene forhindrer hende i at stille op til valget. Hun sender en anden kandidat og fortsætter arbejdet i kulissen. Den […]
Det bedste vi har set
Det fremragende litteraturmagasin n+1 fylder 20 i år. I den anledning taler redaktørerne Dayna Tortorici (hun har blandt andet redigeret teksten, der er blevet til Anna Wieners bog Uncanny Valley) og Mark Krotov med Los Angeles Review of Books om at holde liv i det lille medie uden at tjene penge. Her er det Krotov: “Jeg ser et allerede venstreorienteret magasin, der radikaliseres yderligere som reaktion på en meget, meget radikaliserende tid.”
Den tyske økonomiske historiker Matthias Schmelzer er en af de førende forskere inden for degrowth. Ignorer den lidt sløje lyd, og fokuser på hans ord: “Folk forstår ofte degrowth som en politics of less, der primært fokuserer på besparelser og på at argumentere for, at arbejderklassen, den normale befolkning, skal reducere deres forbrug helt og holdent og grundlæggende leve med mindre. For mange mennesker, selv i det globale nord, er det tydeligvis ikke muligt. Mange mennesker har svært ved at klare sig. Der er en enorm misforståelse af, hvad degrowth faktisk forsøger at opnå.”
+ Sidste år på denne tid gav vi dig en hel sommerskole om degrowth. Hvorfor ikke genlæse et af afsnittene.
“Jeg har redet rundt på Vagns nordbakke, Punch, uden saddel og kan stadig mærke dens glatte pels og stride manke. Jeg har bygget huler på hølofterne og haft kløende halm overalt på kroppen, med salonriffel skudt rotter, der løb på rørene i stalden, skovlet lort og kørt traktor, set køer kælve og set både kalve og svin blive slagtet for øjnene af mig, og jeg er blevet fanget af det døde dyrs tomme pupiller,” skriver Lasse Lavrsen om resterne af det forsvundne landbrug i Salling, hvor han er vokset op: “De er langt væk fra bonden i mig, og når jeg er væk, vil der ikke være nogen bønder tilbage i Danmark.”
Spisesedlen
Beskyttelsen af civile i Sudan er kollapset.
Regeringen bruger færre penge på kultur end gennemsnittet i Europa.
Labour afskediger syv parlamentsmedlemmer, herunder den tidligere skyggefinansminister John McDonnell.
Barbie lancerer sin første dukke med synshandicap.
Tesla vil lave menneskelignende robotter i 2025. Foreløbig kun til internt brug, siger Elon Musk – der dog med egne ord håber at opskalere produktionen året efter.
Justitsministeriet skal afgøre Japans anmodning om udlevering af den 73-årige Greenpeace-medstifter Paul Watson, der er blevet anholdt i Grønland.
Skattestyrelsen stævner den ene af seks påståede bagmænd i udbyttesagen.
Nærsynet
På enkelte billeder giver de hånd. Men da Israels premierminister Benjamin Netanyahu torsdag besøgte Bidens mulige efterfølger Kamala Harris i Washington D.C., var det med noget stærkere ord end normalt. Harris kaldte situationen i Gaza “ødelæggende”, og hun lovede “ikke at være tavs” om krigen. Til sammenligning kom dagens tidligere møde med Biden med lykønskninger […]
Et sidste ord
Vi glæder os til at følge fakkelbærer Snoop Dogg crip walke sig gennem OL i Paris, når han er hyret som korrespondent for NBC.
I næste uge lægger vi imidlertid sporten fra os. I stedet er det tid til at slutte fred med Oliver Stilling.