Weekend den 24. maj

Ugens Føljeton

 

Kære læser

En test af virkeligheden

“Krig er fred. Frihed er slaveri. Uvidenhed er styrke” – Ministeriet for Sandhed, fra George Orwells 1984.  Et af de ældste tricks i bogen, hvis man vil undgå at falde for misinformation, er at nærstudere afsenderen. Hvis en tobaksvirksomhed eksempelvis har lavet en undersøgelse, der viser, at rygning er sundt, skal man næppe inhalere det […]

Det bedste vi har set

Magtfuldt A4-papir

Donald Trump er notorisk kendt for at have et attention span som en 9-årig. Faktisk har han selv indrømmet det, og nok af den grund har han hyret Natalie Harp til sit kampagnehold: en 32-årig medhjælper, der konstant løber i hælene på ham med en bærbar printer og fodrer ham med papirprint af, hvad end han nu bør se af nyheder og andre ting på sociale medier. “Hvis du ønsker, at præsidenten skal se noget, er den bedste rute Natalie.” ‘Menneskeprinter’ er ikke en stilling, man skal undervurdere.

“Amerikas monster”

Meget er (med rette) blevet sagt om USA’s forfejlede krig i Afghanistan. Alligevel er der altid mere: Dygtigt graverarbejde af The New York Times har identificeret hundredvis af civile bortført i krigens største kampagne med tvungne forsvindinger – og de fører alle tilbage til USA’s mand i felten.

Færre journalistiske platituder, mere humanvidenskab

En ung ph.d.-studerende i uddannelsesvidenskab brokker sig i et debatindlæg i Information over, at avisen er blevet for lavpandet og nedadleflende. Er der noget om snakken? Måske. Det må da i hvert fald give dem lidt at tænke over ovre i Store Kongensgade. Kommentarens første sætning er på 129 ord.

Transnational undertrykkelse

“Der er fremtrædende indisk-amerikanske intellektuelle, forfattere [og] berømtheder, som simpelthen ikke vil udtale sig mod Modi, fordi de er bange for, at de ved at gøre det vil udsætte sig selv for en strøm af onlinemisbrug og endda dødstrusler.” Narendra Modis indiske regering har udviklet en række strategier til at undertrykke kritik i udlandet. Tilsammen gør det ud for en vidtgående intimideringskampagne, og skytset er især rettet mod kritikkere af Indien, som befinder sig i USA – det indiske “demokratis” store allierede. Nyhedssiden Vox har interviewet dem, der turde tale.

Verdens yngste kunstner

En lidt mærkelig historie hos BBC om et barn, der i en alder af et år og 152 dage officielt blev anerkendt som verdens yngste kunstner. Moren opdagede, at drengen, Ace-Liam Nana Sam Ankrah, havde talent, da han var seks måneder gammel. Det skal der også være plads til. Han er i øvrigt fra Ghana.

Hvem læser med?

En indbygget sårbarhed i Metas chat-medie WhatsApp gør, at regeringer højst sandsynligt læser med i beskeder, der ellers er krypterede. Ansatte i WhatsApp frygter, at Israel bruger det lille fif til at udpege mål i Gaza. The Intercept har historien.

Ugerevyen

Skandalernes liv

Når graverjournalister har gjort en god og chokerende opdagelse, er det ofte en god teknik at præsentere afsløringerne gradvist. Først fortælles en del af skandalen, hvilket giver de ansvarlige mulighed for at mønstre et forsvar. Måske siger de nemlig noget, som kan modbevises af det resterende materiale, journalisterne har i baghånden. Det frigives nu, og […]

Spisesedlen

Vestbredden er på randen af “finansielt kollaps”.

Alternative für Deutschland er blevet smidt ud af Europa-Parlamentets mest højreorienterede partigruppe, Identitet og Demokrati.

Kosovos parlament godkender omstridt fængselsaftale, der gør det muligt at udleje fængselspladser til Danmark.

Flere tusinde taiwanere demonstrerer mod reformer, introduceret af den pro-kinesiske opposition, som giver Taiwans parlament strengere undersøgende kontrol over præsidenten.

Mere end 200 medarbejdere i EU-institutioner underskriver protestbrev over unionens “fortsatte apati” over for den humanitære krise i Gaza.

Lars Munch trækker sig som formand for JP/Politikens Hus.

Dansk Folkeparti forlader forliget bag den planlagte havvindmøllepark Energiø Bornholm.

Et sidste ord

Åbent spørgsmål: Bør Føljeton få sig en brevdue?

Vi kurres ved!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12