Weekend den 24. januar

Ugens Føljeton

 

Kære læser

Læst mellem linjerne

Stereotyper kan være svære at få bugt med. Som DR også bemærker, afhjælper det fx ikke den gængse forestilling om, at fodboldspillere er dumme, at Manchester City-spilleren Jack Grealish end ikke kan placere sin hjemby på et Englandskort – også fordi han i første omgang har svært ved at se, at der overhovedet er tale […]

Det bedste vi har set

I oliepengefælden

Hvorfor er “faktorproduktivitetsvækst” blevet et af de hedeste ord i norsk offentlighed de sidste par uger? Jo, som følge af lanceringen af en nu udsolgt bog, hvor den tidligere McKinsey-partner Martin Bech Holte hævder, at Norge er blevet for rigt. Holte lægger meget af skylden for landets stigende økonomiske problemer på olieafhængigheden, men eksperter mener, at sådan en fremstilling er for doven. Er du en haj til norsk, kan du i denne podcast fra Morgenbladet blive klogere på hvorfor.

Pendlerkatten Frodo

Vi bliver lige lidt i Norge: Den norske kat Frodo har tilsyneladende lært køreplanen på togstationen Kambo for at kunne byde pendlere velkommen i myldretiden. Velkomsten er dog næppe helt uden bagtanke. Hans ejer bemærker nemlig til NRK, at Frodo er en kærlig kat, som muligvis krydser sine fingre (eller skulle vi sige poter?) for, at nogen vil klappe ham på maven. Ligesom herhjemme har Norge ofte togproblemer, så man kan da håbe, at Frodo vil inspirere togselskaberne til at prioritere nogle lodne ansatte, som kan sørge for højt humør, når det går helt galt.

En psykosocial tur

“Der er sådan en summen af droner over landet hele tiden. Det er også svært at finde vej i byen, fordi israelerne har jammet GPS-systemet. Hvis man kigger på en GPS i Beirut, ser det ud, som om at man befinder sig i Amman.” Syv døgn med Røde Kors-generalsekretær Anders Ladekarl.

Prisen for en whistleblower

Tør du tale højt, hvis din medarbejder, kollega eller leder gør noget ulovligt? Studier viser, at det koster på både karriere, indkomst og psyke. “Det, der går igen i mange af de store sager, vi har haft, er, at det endte med at være en sag om whistlebloweren og ikke om det, der blev whistleblowet om,” siger den danske advokat Mads Pramming – der i øvrigt aktuelt repræsenterer de grønlandske kvinder i spiralsagen. God artikel i Djøfbladet: “For dem handler det ikke om at profilere sig eller i det hele taget være whistleblowere. Det handler om, at de har ondt i maven over noget, de har set eller oplevet.”

Grønne borgermøder

“Hypotesen er, at den modstand, der er lokalt, tit og ofte ikke er et udtryk for, at man ikke vil de her forandringer. Den er et udtryk for, at man ikke oplever sig inddraget tidligt nok i processen,” siger professor i statskundskab Lars Tønder om opbakningen til grøn klimapolitik i kommunerne. Mens over halvdelen af landets borgersamlinger ligger i hovedstaden, “spirer andre demokratiske eksperimenter i hele landet”. En sjælden gang er Mandag Morgens artikler uden betalingsmur, og i dag er sådan en dag.

Det hele hænger sammen

“Det er i virkeligheden udnyttelsen af ​​ressourcer – naturressourcer og menneskelige ressourcer – nogle gange på en meget brutal måde og med ekstra omkostninger ved at true den planetariske bæredygtighed, som vi ser mere og mere af i dag. Det er for mig hovedbegrænsningen for ​​den her positive bevægelse mod mere lighed og mere velstand.” Den franske økonom og ulighedsforsker Thomas Piketty hos The New Statesman.

mariann edgar budde

Man skal høre sandheden fra en biskop: Gå ind i weekenden med endnu mere god energi fra Bishop Mariann Edgar Budde.

 

Ugerevyen

Husk smilet?

Brugte man bare en smule tid på at scrolle forbi de første 10, 20, måske 100 historier om Donald Trump i diverse medier torsdag morgen, begyndte et overraskende stort antal gode nyheder at dukke op. Det sker ikke så ofte – så måske lagde du også mærke til det i Spisesedlen? Den lille perlerække af […]

Spisesedlen

Microsoft har millionaftaler med det israelske militær.

Regeringen investerer 135 mio. kr. i rumfartsprogrammer gennem den europæiske rumfartsorganisation ESA.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil afsætte flere penge til Forsvaret. “Spørgsmålet er nu, om de 300 milliarder kroner er nok. Jeg tvivler.”

Milliardæren Michael Bloomberg vil finansiere sekretariatet for FN’s klimakonvention (UNFCCC).

Norske trossamfund med under 50 medlemmer mister statsstøtte efter ny lov.

Pigen med nålen er nomineret til en Oscar. Filmen er instrueret af Magnus von Horn.

Antallet af influenzasmittede er på “højt niveau”.

Et sidste ord

Man skal høre sandheden fra en biskop: Gå ind i weekenden med endnu mere god energi fra Bishop Mariann Edgar Budde.

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12