Weekend den 22. november
Ugens Føljeton
- Den sorte (og syvsovende) grønne trepart.
- Det, man taler om hos G20.
- Folkekirkens nye klimarolle.
- En valg-reportage fra New York.
- BIG i Saudi-Arabien og Abu Dhabi.
- Donald Trumps farlige ministerhold.
- Regeringens foreslåede cand.discount.
- Abortdebat i Europa-Kommissionen.
Kære læser
Når professoren og samfundskritikeren Noam Chomsky forklarer USA, fremhæver han ofte et bemærkelsesværdigt udsagn fra landets første højesteretsdommer John Jay (1745-1829): “De personer, der ejer landet, bør regere det.” Doktrinen er ifølge Chomsky dominerende i det amerikanske samfund, og den forklarer, hvorfor landets multimilliardærer ufortrødent kan købe sig til politisk indflydelse gennem donationer og lobbyisme. […]
Det bedste vi har set
Francesca Albanese: ‘Det her er folkemord‘. FN’s frygtløse særlige rapportør om menneskerettigheder i de besatte palæstinensiske områder skærer det ud i pap i et interview hos magasinet Jacobin.
Spøjst internetprojekt, der er lige dele charmerende og unheimlich: En tilfældigt genereret samling af iPhone-videoer, som er blevet uploadet direkte til YouTube i perioden 2009-2012, og som derfor fungerer som “en tidskapsel af rå, uredigerede øjeblikke fra tilfældige liv”.
Kyndig på fransk? Så har det lille økomedie Reporterre et godt interview med Naomi Klein: “For mig er populisme ikke et skældsord.”
“Selvom det er nemt at pege på de ukvalificerede, videnskabsfornægtende fanatikere, som Donald Trump udnævner til høje embeder, er krigen mod virkeligheden overalt. Man kan se den i den britiske regerings plan for CO2-fangst og -lagring, et nyt projekt med fossile brændstoffer, som vil øge udledningen kraftigt, men som er forklædt som en klimaløsning. Og den præger alle aspekter af denne uges COP29-klimaforhandlinger i Aserbajdsjan,” skriver klimaaktivist, journalist og forfatter George Monbiot kort og godt i The Guardian.
“Når jeg lukker øjnene, mindes jeg indimellem vores lejlighed og bogreolerne. Jeg kan se mine bøger for mig og mærke fingrene løbe over ryggene, og jeg ved lige præcis, hvor en bestemt titel står,” siger den russiske eksildigter og -essayist Maria Stepanova, der netop har udgivet bogen Forsvindingsnummer, til Informations Bodil Skovgaard Nielsen på et hotel i København: “Jeg har en gammel vane fra før invasionen med at tænke logisk, og den er svær at slippe af med. Min fornuftssans sagde mig, at Putin ikke ville invadere Ukraine, fordi det virkede så skørt, uden logik og på en måde selvdestruktivt. Men det gjorde han. Og efter det er jeg ikke længere sikker på, at min logik virker.”
Graver man sig ned i idéhistorien, vil man uundgåeligt også støde på rigtig mange dårlige idéer. Så hvorfor ikke dvæle lidt ved dem, og undersøge, hvordan og hvorfor de går skævt? Netop den gode idé har politolog David Runciman fået i sin generelt anbefalelsesværdige podcast Past Present Future: at fortælle de dårlige idéers historie. Indtil videre foreligger der tre afsnit i serien, om hhv. det tavse flertal, nobelpriserne og idéernes markedsplads.
Ugerevyen
Af en eller anden grund blev det her så ugen, hvor snart sagt alle danske journalister og politikere massemigrerede til Bluesky for at gøre det til medie-Danmarks nye klubhus, nu hvor X er blevet… ja, til et Musk-uløst højreradikalt propagandamiddel. Skal man tro techjournalist Ryan Broderick, der driver nyhedsbrevet Garbage Day, er alene det at […]
Spisesedlen
Den Internationale Straffedomstol udsteder arrestordre på Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro anklaget for at have medvirket i kupforsøg i 2022.
Tysklands forsvarsminister Boris Pistorius afviser at stille op som SPD’s kanslerkandidat.
Skolemad er kommet på finansloven.
Matt Gaetz trækker sig som kandidat til posten som amerikansk justitsminister.
Rusland har angrebet byen Dnipro i Ukraine med et interkontinentalt ballistisk missil.
Det kinesiske fragtskib Yi Peng 3 har fortsat kastet anker i Kattegat.
Et sidste ord
Og til dig, vores (måske) mere menneskelige læser: Rigtig god weekend.