Will the real Giorgia Meloni please stand up? Italiens premierminister er såmænd bare et billede på den “ny-autoritære” drejning, som Europa oplever i kølvandet på 40 års neoliberal politik, siger den italienske økonom Fabrizio Barca i denne langlæser af et portræt i The Guardian. Hun er den Cæsar-type, som appellerer til millioner af vælgere, som føler sig hægtet af og skubbet ud. Har neoliberalismen ført noget som helst godt med sig?

En uge senere er der så landet en reportage fra Institut for Vilde Problemers stort anlagte lancering af den kunstige intelligens, der skal indsamle synspunkter fra de praktikere, der står med de vilde problemer i hverdagen, således at politikerne lettere kan gøre noget ved dem. “Jeg er ret pjattet med denne her model,” udtaler finansminister Nicolai Wammen til Altingets reporter. Efter den første ukritiske, begejstrede bølge af journalistik om INVI’s nye model, må der snart kommer noget, der forholder sig bare en smule kritisk. Det gjorde Føljeton som bekendt i en leder signeret chefredaktør David Dragsted på dag 1.

De fleste kender britiske PJ Harvey som sangerinde. Indtil hun for to år siden udgav digtet Orlam, som hun havde brugt otte år på at skrive, og som så sidste sommer fik et efterliv på albummet I Inside the Old Year Dying. Interview i Los Angeles Review of Books: “Jeg har ikke studeret engelsk, jeg har ikke studeret musik. Så på en måde er jeg selvlært […] Jeg tror ikke på, at man uden videre kan gå fra at være sangtekstforfatter til at blive digter. Det er en helt anden færdighed, og det er meget, meget sværere. Det kræver en masse arbejde. Ordene skal gøre det hele på en blank side. Du har ikke musik, du har ikke lys eller atmosfære. Det er bare ordene på en side, der bliver læst, enten i nogens hoved eller højt, og du skal få det til at fungere.”

Fem medlemmer af Danske Skoleelevers bestyrelse har en kronik i Politiken om medbestemmelse i folkeskolen. “For mig, Madicken, var det historie og madkundskab, som for det meste ikke hørte under kategorien ‘kedelig og umotiverede undervisning’, som næsten alle andre fag gør. Min historie- og madkundskabslærer inddrog os elever jævnligt. Selv om hun ikke altid var bedste venner med klassen, havde hun en tydelig og klar passion for, at eleverne skulle inddrages. Hun brugte mindst 10 minutter af historietimerne på at tale eller diskutere med os, om hvilken mad vi skulle lave i madkundskabstimerne. På den måde gav hun os elever mulighed for at have ansvar for vores egen læring. Vi havde for eksempel plaget hende (en del gange), om vi ikke måtte få lov til at lave pizza, men det måtte vi altså ikke, og i stedet for at give et konsekvent nej så gav hun alternativer og fortalte os, hvordan de hang bedre sammen med en eksamen.”

“Det kan være fristende at se forliget i 2021 om uddannelsesudflytning som en arvtager til bestræbelserne på at sikre, at lyset faldt over både by og land […] I stedet for et solidt vidensgrundlag skabte man en ideologisk bekvem modsætning mellem de større byer og deres universiteter og udkantsdistrikterne. Det var blot bekvem ideologi,” skriver tidligere dekan på Aarhus Universitet Johnny Larsen om udflytningen, der har haft den effekt, at uddannelsesudbuddet kun er styrket i få større bykommuner, mens det samlede uddannelsesniveau på Fyn og i Jylland er faldet: “Jyder og fynboer vil med tiden møde færre undervisere med de rette kompetencer og med det rette kompetenceniveau. Der vil i fremtiden blive lidt mørkere i Jylland.”

Ingen kan løbe om hjørner med Informations Jørgen Steen Nielsen. Hvis du var i tvivl om, at han er en af Danmarks bedste klimajournalister, så læs det her interview med klimaminister Lars Aagaard (M), der mener, at det er svært at sætte meningsfulde reduktionsmål, men hellere sige ‘Please, tænk over det’ – altså tænk over at skifte cyklen ud med el eller at spise mindre kød. Steen Nielsen vender den om: Hvordan filosoferer Aagaard selv over regeringens satsninger på stort anlagte teknologier, der nu er blevet droppet?