Weekend den 2. august

Føljetons sommerskole

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Valgkampen går viral

Kamala Harris’ præsidentkampagne er for længst skudt i gang og med så meget kraft, at det er ufatteligt, at Joe Biden stadig var kandidat til jobbet for bare to uger siden. Det er en teknikalitet, at den virtuelle afstemning for de demokratiske delegerede, der skal sikre Harris’ officielle nominering, først begyndte torsdag. Harris kom hurtigt fra […]

Det bedste vi har set

Opdateringer fra olympiaden

Canadas kvindefodboldhold er blevet straffet for at spionere med droner mod sine modstandere. USA’s supergymnast Simone Biles har gjort et imponerende olympisk comeback. Det bedste billede fra årets lege er muligvis allerede blevet taget, og det forestiller den brasilianske surfer Gabriel Medina. Efter tvivl om, hvorvidt Seinen nogensinde ville blive ren nok, kunne triatleterne hoppe i floden i onsdags. Sydkoreas iskolde skytte Kim Yeji har vundet internettets hjerter. Ikon og sportskorrespondent Snoop Dogg fortæller Vogue, hvad han har pakket med til Paris. En italiensk atlet er sponsoreret af parmesanost (billederne taler for sig selv). Og nej, selvom det ser nemt ud fra sofaen, kan du ikke slå verdens bedste bordtennisspillere.

Usynlig sygdom

“Det er gået fra, at når man siger, man forsker endometriose, så ser folk meget, meget trætte ud, eller også ved de slet ikke, hvad det er. Til, at det er blevet en smule upcoming, måske næsten ved at blive en lille smule hot,” siger professor på Aalborg Universitet Mette Nyegaard til Zetland. Op mod hver tiende kvinde i den såkaldte fødedygtige alder (Danmarks Statistik definerer denne aldersgruppe som kvinder mellem 15 og 49 år) lider af sygdommen, der udover at kunne medføre kroniske smerter, koster den danske stat seks milliarder kroner om året i tabt arbejdsfortjeneste. Journalist Elise Norman undersøger, om fokus og finansiering kan lede til et gennembrud i behandlingen af sygdommen.

Red kunsten!

Siden Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine har den ukrainske historiker Leonid Marushchak sammen med en lille flok bestående af venner, kunstnere og chauffører evakueret kunstværker fra museerne på krigens frontlinjer. Vi kan afsløre, at det ikke er helt ufarligt arbejde. The Guardian portrætterer kunstens helte.

Spisesedlen

USA anerkender oppositionskandidat Edmundo Gonzalez som vinder af præsidentvalget i Venezuela.

Vind- og solenergi producerer for første gang mere strøm end fossile brændstoffer i EU, svarende til 30% af den samlede produktion.

Israel har ifølge FN’s menneskeretskommissariat udsat palæstinensere tilfangetaget siden den 7. oktober for tortur.

Tre indsatte i Guantánamo-fængslet mistænkt for at stå bag 9/11 erklærer sig skyldige i bytte for livstidsdom.

Minedrift efter materialer, der bruges til den grønne energiomstilling, truer tusindvis af dyrearter.

USA og Sverige indgår samarbejde om atomkraft.

Der er kommet flere sæler i Danmark.

Nærsynet

Eskalering uden ende?

Tirsdag aften meddelte Israel, at landets militær stod bag en eksplosion i en forstad til Libanons hovedstad Beirut, som dræbte Hizbollah-leder Fuad Shukr. Et par timer senere blev Hamas’ øverste leder Ismail Haniyeh dræbt i et angreb i den iranske hovedstad Teheran. Der er endnu ingen, som har taget ansvar for angrebet, men både Iran […]

Et sidste ord

Solidaritet med kattedamerne – fra den egyptiske gudinde Bastet til Taylor Swift.

Sommerferien er snart forbi her på Føljeton. På mandag er vi tilbage til normal sendeplan. Ses!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12