Weekend den 19. december
Ugens Føljeton
- Et terrorangreb og en heltedåd.
- Peter Thiels frygt for Antikrist.
- Hongkongs dræbte demokrati.
- Højrefløjens dommedagstænkning.
- Regeringens sociale nedskæringer.
- En personlig frikirke-fortælling.
- Afsløringer fra Trumps stabschef.
- Apokalypsens politiske konsekvenser.
Kære læser
“De gør ikke et godt stykke arbejde. De taler for meget. Og de opnår ikke noget.” Donald Trump gav en kontant analyse af Europas forhold til Ukraine for halvanden uge siden i et interview med Politico. Et interview, hvor han også fik sagt, at de fleste europæiske nationer “forfalder” og at europæiske ledere er “svage” […]
Det bedste vi har set
Jamen, overskriften siger sådan set det hele: ‘Japanske nyhedsklip fra 1991 flyder over i en hypnotisk collage’. Eller det siger måske ikke så meget? Tjek det ud alligevel. Det tager kun tre minutter. Kunstner: Yoshinao Satoh. I Aeon Magazine.
“Det ville være et oplagt næste skridt i den regimeændring, Trump ser ud til at være fast besluttet på at gennemføre i USA. Krig er en nem måde at udrydde intern opposition på ved at udpege dem som udefrakommende fjender.” Historieprofessor Timothy Snyder – ham med bøgerne Om frihed og Om tyranni – vurderer, at næste skridt for Trump-regeringen er at stable en krig på benene. Kommentar oversat til dansk af Dagbladet Information.
Helena Bonham Carter er et ikon, og vi kunne næsten ikke forestille os en bedre gæst i designer og olde-nepo baby Bella Freuds veloplagte podcast.
Det israelske magasin +972 har en artikel om Israels ‘zombie-økonomi’. Der er indikatorer, som siger, at det går strålende, og der er indikatorer, som siger, at noget er helt galt. Magasinet taler med økonomen (og aktivisten) Shir Hever, der i mere end 20 år har undersøgt sammenhængen mellem landets økonomi, militarisme og besættelse af de palæstinensiske områder. Første spørgsmål: Forventer du, at den israelske økonomi vil komme sig, nu hvor krigen i Gaza, som den er blevet ført de seneste to år, er slut? Shir Hever: “Komme sig fra hvad?”
Addisons år
For to år siden var Addison Rae ikke bare et flop, men en punchline, skriver The Guardian. I 2025 er hun dog blevet udnævnt som årets kunstner af avisen, som også har et længere interview med hende i anledningen. Rae, der kommer fra delstaten Louisiana, blev en stjerne på TikTok, men blev cool (og Grammy-nomineret!) med udgivelsen af sin debutplade Addison. “Albummet blev skrevet ud fra et meget ensomt perspektiv. Jeg ville sige det på min egen måde og kommunikere på en måde, der føltes som om jeg talte for mig selv. Livet er ensomt, og der er noget virkelig stærkt ved at tage det i egne hænder,” reflekterer popprinsessen, der virker klar til at indtage sin trone.
“Det hjælper ikke, at Tyrkiet har bygget store dæmninger og vandkraftværker ved floderne Tigris og Eufrat, hvilket har reduceret nedstrøms-vandtilførslen til både Syrien og Irak betydeligt, som også har været udsat for mange års konflikt og dårlig vandforvaltning. De tyrkiske projekter har reduceret Iraks vandforsyning langs de to floder med anslået 80% siden 1975. Men der er et glimt af håb: I sidste måned overvandt de to lande spændingerne omkring den tyrkiske militære indtrængen i det nordlige Irak og indgik en aftale om vandforvaltning.” Har du nogensinde tænkt over vands betydning for geopolitikken i Mellemøsten? Nej? Så er det heldigt, at Project Syndicate har.
Spisesedlen
EU udskyder igen stor frihandelsaftale med sydamerikanske lande, som har været 26 år undervejs.
Demokraterne i USA frigiver ny samling Epstein-billeder.
Danmarks første batteridrevne passagertog bliver i dag indviet i Lemvig.
Sydkoreas præsident Lee Jae Myung vil have staten til bekæmpe mænds hårtab og kalder det “et spørgsmål om overlevelse”.
Japan genbekræfter løfte om aldrig ville besidde atomvåben.
Danske forbrugerpriser var i 2024 de højeste i EU.
Tidligere landsholdstræner Åge Hareide er død.
Nærsynet
Far er ikke, hvad han har været. Helst skal han faktisk være noget helt andet. Men hvad?
Et sidste ord
Findes der noget bedre end dårlige anmeldelser?








