“God kunst kræver tid og omhyggelighed. Hvis man kan koncentrere sig om sin kunst og mindre om sine regninger, så bliver produktet i sidste ende bedre. Staten Kunstfond har som kerneopgave at sikre, at kunst på højeste niveau får støtte til gavn for flest mulige danskere.” Lille interview med forfatteren Merete Pryds Helle, ny bestyrelsesleder for Statens Kunstfond. I Altinget.

Medierne Los Angeles Times, Washington Post og magasinet Time. har det til fælles, at de er blevet købt af dollarmilliardærer, som ville gøre dem til gode, sunde forretninger. Men avisbranchen er tricky. De tre medier har også det til fælles, at de taber penge – mange penge. The New York Times (som har 10 mio. abonnenter og løber rundt) har historien.

“Miljøkritikken af de økonomiske modeller går på, at de ikke indregner de fysiske grænser for forbrug og produktion. Det er rigtigt nok. I de sædvanlige makroøkonomiske modeller som DREAM, MAKRO, SMEC, ADAM og så videre er den eneste begrænsende faktor for produktionen på langt sigt mængden af tilgængelig arbejdskraft. Undtagelsen er udvinding af olie og naturgas, hvor en forventning om støt faldende produktion er indlejret i alle fire modeller. Men så antages olien blot at blive importeret i stedet.” Økonom og projektchef hos GrønREFORM ved Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) Jens Sand Kirk skriver i Information om en ny klimaøkonomisk model, som skal blive til “et integreret værktøj i ministeriernes betjening af folketing og regering med henblik på at kunne give en bedre og mere sammenhængende beskrivelse af samspillet mellem den økonomiske politik og miljø- og klimapolitik”.

Der findes audiofile, som bruger titusindvis af kroner på at kunne høre deres Steely Dan-vinyler sådan som Gud og forsanger Donald Fagen havde tænkt det. Og så findes der amerikanske Ken Fritz, som har brugt godt en mio. dollars og hele sit liv på at bygge verdens bedste anlæg – på bekostning af alt andet. Washington Post har en langlæser om lydfanatikeren.

Opinionsskribent Javier Blas i Bloomberg: “Hvor statsejede forsyningsselskaber engang dominerede, er det i dag højtflyvende startups fulde af frygteligt kloge ph.d.’er og unge ingeniører med hættetrøjer, der styrer tingene. Kald det ‘Silicon Valley’ for europæisk energihandel. Ligesom i Californien er det computere – automated trading desks, som det hedder i branchen – der bestemmer. Men i dette tilfælde findes hovedkvartererne i to billedskønne byer i det nordlige Danmark, Aarhus og Aalborg, mere end tre timer med tog fra København.”