Sidste år udgav den amerikanske journalist og forsker Liz Pelly bogen Mood Machine – en krads kritik af streaminggiganten Spotify. I et interview med mediet Hearing Things efterlyser hun et oprør mod musiktjenesten, og forklarer, at det ikke er nok bare at skifte til Apple Music: “Pointen er at opmuntre folk til at blive mere aktive deltagere i lokale musikfællesskaber, støtte DIY-kulturproduktion, støtte uafhængige musikmedier, købe musik direkte fra kunstnere, og afvise idéen om at det er en ‘one-click solution’.”

I årenes løb har Kinas massive investeringer i Afrika fået visse vestlige medier og politikere til at anklage kineserne for kolonialisme. Anklagen er noget vrøvl, skriver den økonomiske antropolog Jason Hickel i et indlæg på sin Substack – et udmærket lille kursus i samtidens globale magtstrukturer: “[Påstanden om] at Kina udøver kolonial magt på kontinentet – og sammenligningen med vestlig kolonialisme og imperialisme – er empirisk forkert. Det gør begreberne meningsløse og fornægter volden i den kolonialisme, der faktisk eksisterer.”

For et år siden gav vi de danske medier dumpekarakter i deres dækning af Elon Musks nazihilsen ved et vælgermøde efter den republikansk valgsejr. Det samme gjorde medieforskeren Morten Stinus Kristensen, som nu er pletten igen – denne gang med en veloplagt undersøgelse af mediernes generelle fortielse af Musks racisme: “Ud af de 2000 artikler hvor danske landsdækkende aviser nævner Musk, fandt jeg kun et par håndfulde der beskriver Musks racistiske verdenssyn.”

Forfatter og journalist Inger Christine Løwe har skrevet en smuk bog om at miste sin far, forfatteren Knud Erik Pedersen, til alzheimers, og om den sorg, der kan følge med at have gamle forældre. Her taler hun med Nanna Mogensen om den på P1.

Den britiske forsker David Runciman anmelder Kamala Harris’ bog 107 Days om den amerikanske præsidentvalgkamp i 2024, der som bekendt endte med et nederlag: “Problemet er, at Harris fremstår som den samme på scenen og uden for scenen, hvor hendes offentlige og private personaer er meget ens: forsigtig, afbalanceret, selvbevidst, undertiden irritabel, lidt for tilbøjelig til at være formel, når hun ikke kan finde de rigtige ord,” skriver han om den tidligere vicepræsident. Det er hos London Review of Books.

Interview Magazine har fået nys om, at de to kender hinanden ret godt – og så endda fra danske omgivelser. Forrige sommer havde de en talk ved Noma, men inden da havde de spist is på vej til Sverige og stødt ind i hinanden på Louisiana Literature. “Du læste op, og jeg formåede på en eller anden måde at sige hej til dig. Det var dagen før mit bryllup.” Strong lyder næsten starstruck, når han interviewer Knausgård, og man fornemmer hurtigt, hvorfor de er en så god duo.