“Ja, hvor stort er det areal, der ikke bidrager til den økologiske krise? Meget, meget lille må man antage. Resten dyrkes ud fra en idé om, at vi ejer jorden, og at der ikke er en fremtid,” skriver forfatteren Peder Frederik Jensen i en fremragende kommentar i Dagbladet Information, som tager afsæt i kollegaen Thomas Bobergs fejrede og roste roman Insula. “Den landbrugsjord, vi har nu, er lige så død som Sovjetunionen, og dens forvaltere lige så fasttømrede i deres verdensbillede, som Erich Honecker var om DDR’s storhed og overlevelse, da han snavede med Bresjnev.”

+ Føljetons Oliver Stilling interviewer Peder Frederik Jensen i Stubbekøbing på Falster onsdag d. 16. oktober. Det foregår kl. 15.30-17 i Den Grønne Hal, Vestre Havn 4, som også huser Danh Vos store skulptur Haven. Det er i forbindelse med ‘Markedsdagene’ i hallen (læs lidt mere om dem her).

18 personer måtte – angiveligt – behandles for “voldsom kvalme” efter at have set forestillingen Sancta af den østrigske koreograf Florentina Holzinger i Stuttgart Opera. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det lyder også som udmærket teater: “Ægte piercinger foretaget på scenen, ægte samleje og masser af uægte og ægte blod,” skriver The Guardians europæiske kulturredaktør. Avisen havde tidligere bragt et interview med Holzinger, hvor hun udtalte, at “god teknik i dans er for mig ikke bare en, der kan lave en perfekt tendu, men også en, der kan urinere på kommando”. Den engelske katolske avis Catholic Herald har også skrevet om forestillingen og virker en smule overrasket.

+ Her er traileren.

De to magtforskere Sam Friedman og Aaron Reeves har udgivet en ny bog, hvor de har interviewet hundredvis af personer fra den øverste elite i Storbritannien: Direktører, politikere, embedsmænd, gatekeepere, der allerhelst vil ligne alle os andre, og som selv tror, at samfundets top er meget mere åben og divers end i gamle dage. Her kan du se dem i en halvanden times samtale om, hvorfor det virker, når Rishi Sunak går i Adidas eller Mette Frederiksen spiser makrel – også selvom vi mener, at vi kan se igennem det.

+ Genlæs Emma Louise Stenholms interview med Friedman og Reeves.

++ Rishi Sunak måtte jo forresten undskylde for at ødelægge Sambaernes ry.

Boris Johnson har skrevet et 772 sider langt memoir om sine år som britisk premierminister – og har nærmest kun fået lunkne anmeldelser med på vejen. Skal du kun læse én, så tag denne af Skotlands tidligere førsteminister Nicola Sturgeon, der om nogen kender Brexit-apparatet og ikke har været bange for at kalde Johnson en klovn (hendes ord): “Forudsigeligt nok tror han, at de konservative ville have vundet årets valg, hvis han var blevet ved roret. Det er en trist afspejling af den politiske situation, at han måske har ret.”

For præcis 150 år siden skabte Monet og Degas og de andre en revolution: De blev kendt som impressionisterne. The New York Times’ rimelig gode kunstjournalist Jason Farago ser tilbage på, hvad de gjorde og stiller dette udmærkede spørgsmål: “Kan vi stadig se deres trodsighed bag skønheden og sentimentaliteten?” Gu ka’ vi så.

Fran Lebowitz synes du skal kende Peter Hujar (1934-1987), den amerikanske sort-hvid-fotograf, der står bag forsidebilledet til bogen Et lille liv af Hanya Yanagihara, og som har taget billeder af Susan Sontag. Men hun synes også, at man skulle have sat mere pris på ham, da han levede. Måske skal vi blive bedre til rosen, inden den bliver posthum: “Peter var den fattigste person, jeg kendte. Han havde ingenting. Han tjente ingen penge i sin levetid. Nu får han al den her opmærksomhed. Det var præcis det, han ønskede i sit liv, og han fik det ikke.”