Fondsmidler får hjulene til at løbe rundt. Som Information opridser i en meget interessant langlæser, er det dog heller ikke uproblematisk, at store erhvervsdrivende fonde som fx som Novo Nordisk Fonden og A.P. Møller Fonden får mere og mere at skulle have sagt: “De enorme summer i kombination med skiftet fra at være passive uddelere af bevillinger til aktive og opsøgende gør fondene til magtinstitutioner. Magtinstitutioner, som vi på mange måder er glade for. På universiteterne, hvor de giver milliarder til forskning. På Christiansborg, i regionerne og kommunerne, hvor fondene realiserer projekter, som der ellers ikke ville være råd til, og i civilsamfundet, hvor fondene støtter talrige gode aktiviteter og initiativer. Men fondene er også magtinstitutioner, som kan skævvride en sektor gennem deres donationer, og som vi ikke har nogen mulighed for at holde i ørerne”.

“Ved at droppe sin fars efternavn senere i livet distancerede Pablo sig fra sin fars skygge. Picasso satte sig for at være original. Og som vi ved, ændrede Picassos stil sig dramatisk i løbet af hans lange, berømte karriere. Men én ting ændrede sig aldrig: Picasso fortsatte med at være dybt afhængig af sine skitsebøger.” Nyhedsbrevet Noted bladrer i Picassos gamle skolehæfter og skitsebøger for at finde nøglen til hans ikoniske streg. Det er dejligt nørdet.

Nå, klar til dagens nedslående miljønyhed, som ikke handler om mikroplast? Den står The Guardian og non-profit-organisationen SourceMaterial for: “Datacentre […] bruger vand til afkøling. SourceMaterials analyse identificerede 38 aktive datacentre ejet af de tre store teknologivirksomheder (Amazon, Microsoft og Google, red.) i dele af verden, der allerede står over for vandmangel, med 24 yderligere under udvikling.” Kort sagt: Techgiganterne tager vand fra verdens tørreste områder, så vi kan blive ved med at få hallucinerende svar på ligegyldige spørgsmål fra deres KI-tjenester.