“Til sammenligning ved vi vist alle godt, at hver eneste stol i Det Kongelige Teater nok koster samfundet 3.000 kroner, hver gang der kører en forestilling, så pengene til mig er bare afregning for noget, jeg har skabt, og som har sat noget på landkortet. Jeg har selv fået en dyr uddannelse og været på hospitalet, og mine to børn har også fået en lang uddannelse, så jeg er da glad for på den måde at have kunnet give noget tilbage til samfundet. Jeg synes jo ikke, at jeg på den måde har scoret kassen eller fået betaling for noget, jeg ikke har lavet.” Kunstner Jens Haaning har stævnet Ritzau Scanpix for at sælge deres fotos af to tomme billedrammer fra hans værk Take the Money and Run.

Magasinet Rest of World har altid nogle gode og oversete techhistorier fra ja, resten af verden, eller med andre ord steder, vi ellers ikke hører så meget om. Her om de kinesiske migrantarbejdere, der betaler prisen for din grønne elbil.

“Seksårige Omar fumler med plasten med den ene hånd, og hans kinder rødmer af forlegenhed. Uden tøven rækker Ali ud, åbner den og lægger notesbogen tilbage i Omars skød. Snart får Omar en protese som Ali, og de små ritualer fra barndommen, som det at åbne en gave, bliver igen mulige. Drengene er ikke brødre, men de lever, som om de var det.” Rørende tekst hos Al Jazeera om to drenge, der begge har mistet deres arme og familie under murbrokkerne i Gaza, men har fundet hinanden og nu bor sammen i Beirut.