Torsdag den 9. januar

Meta eller MAGA?

Mark Zuckerberg er blevet forkæmper for ytringsfriheden, koste hvad det vil. Men det kommer i hvert fald ikke til at koste ham popularitet hos USA’s kommende præsident.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

En mand til Grønland – indtil sommer

På Tønder Kirkegård er det forbudt at sætte LED-lys på gravene. Hvis man vil mindes de døde, skal man medbringe stearinlys. Det er et par gode, formfuldendte, informative sætninger, som indleder dagens leder her i Føljeton. Ikke sandt? De er også snuppet direkte fra en artikel på TV 2’s hjemmeside. Det er journalistik, som er […]

Det bedste vi har set

Ubehandlede komplekser

“Trumps slagord, MAGA, Make America Great Again, betyder i virkeligheden Gør Amerika Småligt Igen. Isoler Amerika fra al udenlandsk indflydelse og smid indvandrernationens mange fremmede ud, for mødet med alt, hvad der er anderledes, skærper mindreværdskomplekset. Kun i den psykologiske enecelle er der sjælefred.” Carsten Jensen er stadig god på Facebook.

Farvel til meritokratiet

I en ny podcast spørger The Guardian den britiske sociolog og magtforsker Sam Friedman, om de private skoler er ved at miste grebet om den britiske elite – senest efter regeringen har droppet at fritage dem for moms. Og også: Hvad det er ved klasse, der har optaget ham så længe? “Jeg tror, det er en følelse af, at det stort set ikke bliver italesat i hverdagen og alligevel har en virkelig stærk effekt på folks følelse af deres plads i verden.”

+ Føljeton-interview med Friedman.

Problemerne med Medicare

“Bestræbelserne på at forbyde ordet ‘privatisering’ i den offentlige debat har haft stor succes. Google Ngrams fortæller os, at brugen af ordet er faldet kraftigt siden dets højdepunkt i 1990’erne. Men mens de konservative holdt op med at tale om privatisering, har de gjort det i stadig større omfang.” Den amerikanske økonom og nobelprismodtager Paul Krugman er for det meste skarp: “Forsikringsselskaberne er stadig med til at skumme fløden og gøre deres bedste for at rekruttere kunder, der sandsynligvis har lavere lægeregninger, end regeringens formel forudsiger. Endnu vigtigere har forsikringsselskaberne … presset læger og sygeplejersker til at stille diagnoser, der får deres klienter til at se mere syge ud, end de i virkeligheden er.”

Spisesedlen

Sverige køber kampvogne for over 14 mia. danske kroner.

IDF opdaterer regler om mediedækning for at beskytte israelske soldater mod anklager om krigsforbrydelser.

Stort set alle danske kræftpatienter bliver nu behandlet til tiden, viser ny opgørelse.

Ny Kaledonien udpeger pro-franske Alcide Ponga som præsident.

Polen skal afvikle præsidentvalg den 18. maj.

Voldsomme skovbrande i Californien dræber mindst fem mennesker.

Danske mønter skal fremover produceres i Spanien, annoncerer Nationalbanken.

Nærsynet

Klar til krig

Hvad kan man lære af russerne? En hel del, hvis man er nordkoreansk soldat. Udover at soldaterne angiveligt (men kun angiveligt) nyder godt af den uvante internetadgang, får de med deres krigsdeltagelse i Ukraine nemlig også opbygget værdifuld erfaring, som Nordkorea kan bruge til at angribe sine naboer. Det advarer USA om i FN’s Sikkerhedsråd. […]

Et sidste ord

Nå, i det mindste er der nu en mening med det hele.

Ses!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12