Torsdag den 6. november

Explaineren

Belém er (heller ikke) Paris

Håbet er, at COP30-topmødet i Brasilien kan genoplive Parisaftalen og holde os under to graders opvarmning. Virkeligheden bliver nok en anden.

Føljeton fylder 10. Derfor har vi udråbt jubelår! Vi du være med i festlighederne?

Prøv 10 uger for 10 kr.

Kære læser

Socialdemokratiets Venstre-øjeblik

Jorden skrider under de gamle magtpartier. Kommunalvalget om blot 12 dage tegner til at blive skelsættende for det politiske landskab – og skabe en ny og hurtig foranderlig situation i Danmark, som spejler udviklingen i store dele af Europa. De to traditionelle borgmesterpartier, Socialdemokratiet og Venstre, frygter selv mødet med vælgerne. Selv om de to […]

Det bedste vi har set

To sider af samme Cheminova

“Johanne Mygind mener, at forfatteren har skrevet en roman baseret på hendes bedsteforældres historie – uden at hendes familie har givet samtykke til det. Omvendt anerkender Kim Blæsbjerg slet ikke, at han har taget nogen historie fra Johanne Mygind. Eller hendes familie. Han siger, at det er Lemvigs historie, han har fortalt. Og at Johanne ikke er den eneste, der kan spejle sig i den fortælling.” Interessant serie hos Zetland, om hvem der ejer en historie. “Som du kan høre, så er det besværligt og mudret og følsomt.”

Italien-syndromet

“Det var for 20 år siden i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud, da mange kvinder fra hele Østeuropa, der havde brug for at forsørge deres familier, emigrerede til Italien for at dække det voksende behov for ældrepleje. I de efterfølgende årtier har læger i hele Østeuropa taget udtrykket til sig, ikke som en videnskabelig eller medicinsk diagnose, men som en uformel betegnelse for plejepersonalets psykiske lidelser.” Reportage fra The New York Times: ‘Når omsorgsarbejde gør kvinder syge‘.

Britisk strikketeknik

Det måtte jo komme: Et gameshow om at strikke. Britain’s Best Knitter, der kan ses på Channel 4, har indtil videre fået bedre anmeldelser, end Bagedysten nogensinde kunne drømme om. Tom Daley, den tidligere udspringer, der brugte OL-pauserne på at strikke, er vært.

Spisesedlen

Regeringen vil fjerne karakteren -3.

Danmark mangler mindst 6,5 mia. kr. om året frem mod 2050 til at beskytte og genoprette biodiversiteten.

Zohran Mamdanis offentliggør sit midlertidige hold af embedsmænd, der består udelukkende af kvinder.

Belgiens nationale sikkerhedsråd holder krisemøde efter droneobservationer.

Paris stopper salg af papirbilletter i metro, bus og sporvogne.

Universets udvidelse kan være aftagende, viser nyt studie, der gør op med teorien om, at den accelererer. Det kan lede til et “omvendt big bang”.

Vibe coding kåres som årets ord af Collins Dictionary.

Nærsynet

Sanktioner mod al-Sharaa

Det Hvide Hus vil have FN til at ophæve sanktioner mod Syrien, inden Trump mandag får besøg af den syriske præsident Ahmed al-Sharaa i Washington. Trump-administrationen har cirkuleret et lovforslag om at fjerne sanktionerne – herunder et rejseforbud – mod gruppen Hay’at Tahrir al-Sham (HTS), som al-Sharaa er tidligere leder af. Torsdag skal FN’s Sikkerhedsråd […]

Et sidste ord

Man behøver vel heller ikke gøre tingene mere komplicerede.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12