Ringetoner er ikke længere, hvad de har været. Det vil sige: De er stadig lige så irriterende, men man hører dem sjældnere, og de er langt fra så god en forretning som i 00’erne. Altså dengang popstjernen Jessica Simpson og andre musikere taktisk versionerede deres singler til ringetoner, og hele industrien havde en omsætning på langt over en mia. dollars. Ifølge mediet Sherwood News er omsætningen for ringetoner siden dengang faldet med over 99 pct. Men måske er de købte ringetoner faktisk på vej tilbage – i hvert fald i lande som Indien, Sri Lanka, Pakistan og Bangladesh, og på nostalgiske millennials’ telefoner.

Heldigvis er det blevet mindre comme il faut at piske børn til succes. Senest eksemplificeret ved Nikolaj Hübbes afgang som balletmester ved Det Kongelige Teaters Balletskole, der kommer på bagkant af en omfattende kritik af forholdene på skolen. Forhold, som vel at mærke har været kendt længe, men som der først nu for alvor gøres noget ved. For som professor i pædagogisk antropologi Eva Gulløv siger i P1-programmet Udsyn: “Børn er simpelthen blevet for vigtige for os til, at vi kan tillade os, at de bliver udsat for nogen som helst ting.” Interessant samtale om elitemiljøer anført af forfatter og Føljeton-ven Kaspar Colling Nielsen.

Har du fået set Gladiator II endnu? Selv har vi ikke helt kunnet svinge os op til at se Paul Mescal i sandaler, men det lader så også til, at der er god grund til at være kritisk over for filmens historieskrivning – i hvert fald hvis man spørger Hyperallergic: “Ved at ignorere Getas og Caracallas afro-syriske identitet i både casting og plot, samtidig med at kvinder som Julia Domna helt fjernes, forstærker (filmen, red.) den populære antagelse, at Roms mangfoldighed kun fandtes i de afsidesliggende områder, som de erobrede. I stedet kan og bør vi anerkende, at den også fandtes blandt den romerske elite, der foretog erobringerne.”