Torsdag den 29. august

Tryllestavens taktstok

Operarejsen er tilbage på DR med en tredje sæson. Føljeton vurderer, om serien stadig kan være noget for musikken.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

De falder opad

Efter at delstaten Minnesotas demokratiske guvernør (og nu vicepræsidentkandidat) Tim Walz på amerikansk tv begyndte at tale om republikanernes præsidentkandidat Donald Trump som “weird”, er ordet blevet populariseret ud over alle grænser. Det gode ved det lille adjektiv er, at det udvider rummet i en verden, der har et utroligt behov for at rubricere alting […]

Det bedste vi har set

Retoriske justitsmord

“Min egen pointe med at bruge udtrykket børnesoldater er at anerkende disse børn som ofre for organiseret kriminalitet snarere end at se og straffe dem som erfarne kriminelle. Ved at anerkende dem som børnesoldater bliver det klart, at de er unge, lette at manipulere og lette at erstatte […] Desværre bruger man i den aktuelle danske debat børnesoldatbegrebet til at ekskludere, krænke privatlivets fred og polarisere. Dette, vil jeg mene, er langt farligere end nogen trussel fra en børnesoldat.” Den nederlandske kriminolog Yarin Eski kommer i Information med et lille indspark til den verserende debat om, ja, børnesoldater.

Nattens befrielse

Det går relativt godt for Kosovo. Landet kunne i år fejre 25-års jubilæum for dets frigørelse (hvis man altså ikke beder Serbien om at tælle lysene på kagen), og er desuden kommet med i Schengen-samarbejdet. Fremtidsudsigterne er kort sagt blevet bedre for de unge, og det kan også mærkes i nattelivet i hovedstaden Pristina. Condé Nast Traveler har været på kosovosk klub for at høre techno og fornemme den gode stemning – der dog også stadig er præget af nationale traumer.

Prisen på valgflæsk

Du kan ikke blive præsident i USA uden penge. Masser af penge. Det er svinedyrt at føre kampagne (særligt hvis du gerne vil lave velproducerede tv-reklamer, hvor du kalder din modstander et svin), og derfor er politiske donationer altafgørende. Ifølge Washington Post har alene de 50 største donorer brugt svimlende 1,5 mia. dollars på den igangværende valgkamp. Men hvem er dog de gavmilde mennesker og organisationer, som forsøger at købe sig til indflyd- vi mener, der værdsætter demokratiet så højt? Det har avisen heldigvis også kortlagt.

Spisesedlen

FN’s World Food Programme (WFP) iværksætter undersøgelse af, om to topembedsmænd har dækket over hærens rolle i at blokere nødhjælp til Sudan.

Forsvaret vil lease privatfly til regeringen for 300 mio. kr.

Telegram-stifter Pavel Durov er anklaget for at tillade seksuelt misbrug af børn og narkotikahandel over sin platform.

Filmfestivalen i Venedig er skudt i gang.

Fiskeristyrelsen har givet forkerte oplysninger i sag om ulovlige fiskekvoter, vurderer eksperter.

Lego vil udfase oliebaseret plastik inden 2032 og satse på harpiks. Sidste år måtte virksomheden droppe en lignende plan om at fremstille klodser af genbrugsflasker.

Wegovy kan komme til at koste den amerikanske sygesikring 1.000 mia. kr. årligt.

Nærsynet

Tredje intifada

Med angreb fra fly og droner over byerne Jenin og Tulkarem og flygtningelejren Far’a har Israel onsdag indledt den største offensiv på den besatte Vestbred siden 2002. Det ser ikke ud til at stoppe. Ifølge den politiske analytiker Omar Baddar fra Arab American Institute er det en del af en større og mere langsigtet plan […]

Et sidste ord

Er du typen, der rawdogger eller får det bedste ud af tiden på et fly? Desværre gik det ikke så godt for hende her, som får en del had i kommentarsporet. Så er det måske alligevel bedre at glo ud i luften.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12