“Min egen pointe med at bruge udtrykket børnesoldater er at anerkende disse børn som ofre for organiseret kriminalitet snarere end at se og straffe dem som erfarne kriminelle. Ved at anerkende dem som børnesoldater bliver det klart, at de er unge, lette at manipulere og lette at erstatte […] Desværre bruger man i den aktuelle danske debat børnesoldatbegrebet til at ekskludere, krænke privatlivets fred og polarisere. Dette, vil jeg mene, er langt farligere end nogen trussel fra en børnesoldat.” Den nederlandske kriminolog Yarin Eski kommer i Information med et lille indspark til den verserende debat om, ja, børnesoldater.

Det går relativt godt for Kosovo. Landet kunne i år fejre 25-års jubilæum for dets frigørelse (hvis man altså ikke beder Serbien om at tælle lysene på kagen), og er desuden kommet med i Schengen-samarbejdet. Fremtidsudsigterne er kort sagt blevet bedre for de unge, og det kan også mærkes i nattelivet i hovedstaden Pristina. Condé Nast Traveler har været på kosovosk klub for at høre techno og fornemme den gode stemning – der dog også stadig er præget af nationale traumer.

Du kan ikke blive præsident i USA uden penge. Masser af penge. Det er svinedyrt at føre kampagne (særligt hvis du gerne vil lave velproducerede tv-reklamer, hvor du kalder din modstander et svin), og derfor er politiske donationer altafgørende. Ifølge Washington Post har alene de 50 største donorer brugt svimlende 1,5 mia. dollars på den igangværende valgkamp. Men hvem er dog de gavmilde mennesker og organisationer, som forsøger at købe sig til indflyd- vi mener, der værdsætter demokratiet så højt? Det har avisen heldigvis også kortlagt.