Torsdag den 20. juni

Hedebølger er den nye normal

Ekstreme temperaturer ses lige nu fra USA til Indien. Klimakrisen finder sted nu og her.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Endnu en tabersag

Milliardskattelettelser til erhvervslivet – og masser af dem. På et pressemøde torsdag morgen præsenterede regeringspartilederne Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V), men ikke Mette Frederiksen (S), et temmelig gennemgribende udspil på skatteområdet. For arvinger og familieimperier er det et drømmeudspil. For almindelige danskere not so much, selv om udspillet har til hensigt […]

Det bedste vi har set

Neutraliseret af memekultur

Jaja, opdelingen af mennesker i fikserede personlighedstyper er lidt noget vås. Ikke desto mindre har de det med at fascinere og ræsonnere med deres maksimer og mantraer for livet. Det gjaldt om noget sigmamanden, der gik viralt blandt unge mænd i 2021: Alfahannen, der ikke er synderligt social, men som alligevel vinder i livet og er blevet inkarneret af den misogyne Andrew Tate, der prædiker maskulin selvudvikling. Hvor er sigmamanden i dag? “Til grin”, mener The Guardian.

Adopteret af Putin

Få dage før Rusland invaderede Ukraine i februar 2022 blev hundredevis af forældreløse børn fra Donetsk og Luhansk deporteret til Rusland. De troede, de var væk på en tre dages tur. I dag er de under værgemål i Rusland eller strandet i det russiske børnehjemssystem. Få har kunnet vende tilbage til Donetsk, men – som en teenagedreng fortæller – “problemet er, at jeg er russisk statsborger nu”.

Troværdigt politisk projekt?

Frankrig er på alles læber i de her uger, inklusiv Føljetons. Hos Eftertryk skærer postdoc i historie Nicolai von Eggers igennem med tre skarpe pointer om den seneste udvikling. Den ene: Frankrigs politiske midte næres af en “rent negativ kampagne: Folk skal ikke stemme på Macron, fordi de ønsker ham og hans politik, men ene og alene fordi de frygter de yderste højre”.

Spisesedlen

Regeringen vil med et nyt udspil give dansk erhvervsliv skattelettelser for 1,8 mia. kroner.

Verdens forbrug af fossile brændsler slog rekord i 2023 – på trods af en rekordstigning i brugen af vedvarende energi.

Svensk domstol frifinder tidligere syrisk brigadegeneral for medvirken til krigsforbrydelser.

EU forbyder europæiske havne at videresælge flydende gas fra Rusland.

To miljøaktivister fra Just Stop Oil er blevet anholdt for at sprøjte orange maling på Stonehenge.

80 pct. af verdens befolkning vil have deres respektive regeringer til at skærpe klimaindsatsen.

Et sort hul i en galakse 300 millioner lysår fra Jorden er vågnet.

Nærsynet

Min fjendes fjende er min ven

Der er næsten gået et kvart århundrede siden Vladimir Putins sidste besøg i Nordkorea. Det afholdt dog ikke Kim Jong-un fra at byde Ruslands præsident varmt – og pompøst – velkommen til hovedstaden Pyongyang. Efter mindre end 24 timer underskrev begge parter en forsvarsaftale, der byder på noget af en opgradering af samarbejdet. Ifølge aftalen […]

Et sidste ord

Der er ikke noget som frynsegoder på arbejdet.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12