Hjemmearbejde giver mange muligheder – også hvis du kommer fra Nordkorea. I en halv time lang dokumentar fortæller Wall Street Journal om et hemmeligt nordkoreansk svindelprogram, hvor statsagenter vinder remote-ansættelser i en række amerikanske virksomheder. For alt kan efterhånden lade sig gøre, hvis du ellers er udstyret med et webcam, en KI-chatbot og et sindrigt netværk af nordkoreanske snyd-med-jobbet-specialister. I sidste ende anslås det, at Nordkorea tjener godt 800 mio. dollars årligt på det hårde arbejde.

“Antagelsen om, at sproget hindrer vores adgang til det virkelige, snarere end at det udgør det, præger hver eneste af disse fremstillinger. Det, de har til fælles, er med andre ord ønsket om at indfange den afgrænsede kerne af enestående betydning i al sin ahistoriske umiddelbarhed uden at skulle læse. Det er en dårlig ting, og når vi giver efter for antagelsen om, at det er ønskeligt, giver vi for meget efter for vores fjender og fraskriver os vores eget kald.” Defector leverer et tiltrængt forsvar for tungt skrevne humanistiske tekster – og for at læse ting i deres rette akademiske kontekst.

VM i herrefodbold er kommet og gået, men det samme kan dårligt siges om kontroverserne omkring Fifa’s præsident Gianni Infantino. Snarere er Infantino kommet i historisk modvind efter afsløringer af, at han planlagde at sælge andele af fremtidige VM-turneringer til private investorer. Måske forbliver Fifa bare en bundkorrupt organisation? Tilbage i april leverede Stanis Elsborg – leder af det danske initiativ Play the Game – i hvert fald et meget oplysende oplæg om fodboldpræsidentens klamme aftryk på sporten: “Infantino lovede et nyt FIFA, men forstod en af Blatters ufravigelige sandheder: I FIFA kan reformretorik måske have betydning – men det er pengene, der skaber loyalitet.”