Kan vi klare mere tekst om kongen? Så skulle det da lige være Alexander Rich Henningsens skriv om tronskiftet i Atlas: “Min kilde, som er den af os to, der rent faktisk var til stede på pladsen, får mig ned på jorden igen. Med et blik på det tomme kagefad siger hun: ‘Det blev en selvfølgelig smule sektagtigt, da folk begyndte at råbe hurra i takt efter de ni hurraer. Folk råbte på sådan en søvnig, lidt zombieagtig måde, messende ligesom. Men ellers virkede det, som om mange bare var kommet for at se aben. Lidt som mig selv. Det var jo et gratis arrangement. Man er vel jyde.’”

+ Og reportagen her i Euroman om en lettere fejlslagen republikansk protestaktion.

Klimatænker- og aktivist Andreas Malm – som bl.a. har skrevet den ret forrygende Sådan sprænger man en rørledning i luften – er blevet interviewet i New York Times, hvor journalisten David Marchese har svært ved at sluge nogle af Malms mere radikale idéer. Det fører eksempelvis til den her udveksling: “Giv mig en grund til at leve. ‘Hvad mener du?’ Dit arbejde er knusende. Men jeg er optimistisk omkring det menneskelige projekt. ‘Jeg er ikke optimist omkring det menneskelige projekt.’”

Engang var Galápagosøerne et naturskønt refugium, fyldt med sjælden fauna som kæmpeskildpadder og Charles Darwins famøse fugle. Sådan er det på sin vis stadig, for øerne er selvfølgelig blevet optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste og bliver fortsat værnet om. Problemet er så bare, at turister og biologer ikke længere er de eneste, der finder Galápagosøerne interessante. Som Washington Post beskriver, har narkosmuglere nemlig også fået øjnene op for den afsidesliggende natur.