Torsdag den 16. maj

I blodbøgens skygge

Schweiziske Kim de l’Horizons Blodbog vakte opsigt i de tysktalende lande, da den vandt Deutscher Buchpreis i 2022. Nu er den oversat til dansk.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Et drabsforsøg i Slovakiet

Det er så åbenlyst og banalt, at man næsten bliver lidt beklemt ved at sige det højt: Voldelige overgreb i enhver afskygning mod folkevalgte politikere – hvad de end står for – er totalt uacceptabelt. Det er en moralsk falliterklæring, og hver eneste gang, det sker, er det et anslag mod det frie, tillidsbaserede samfund, […]

Det bedste vi har set

En bog mod et imperium

”Mine digte blev skrevet i vrede efter Den Himmelske Freds Plads. Men det, der motiverer de fleste fængselsskrivninger, er en frygt for at glemme. I dag er jeg fri, men regimet har aldrig stoppet sin krig mod ord.” Da Liao Yiwu, kinesisk digter og forfatter, for første gang blev arresteret og fængslet for sin poesi i 1990, var det begyndelsen på en livslang krig mellem utallige manuskripter og en hær af sikkerhedsagenter fra det kinesiske regime. Det har han talt med The Guardian om.

Landbrugets floskler

Sideløbende med de seneste par måneders grønne trepartsforhandlinger har den offentlige debat kastet om sig med argumenter for og imod diverse former for grøn omstilling af landbruget. Og de sidste politiske tovtrækninger er ikke ovre endnu. Har du brug for hjælp under finalen til at finde hoved og hale i, hvem i landbruget der egentlig tager klimaforandringerne alvorligt? Nyhedsmediet Impact Insider lærer dig at genkende såkaldte forsinkelsesdiskurser: ”retoriske strategier, der skal få det til at se ud, som om man tager klimaforandringerne alvorligt.”

Kunstige relationer

Alle kender idéen om en fantasiven. Men hvad med en AI-ven? De to kammeratskaber forholder sig lidt på samme måde: en kunstigt opfundet intimitet, hvor en nær persona taler med dig, lytter til dig og rådgiver dig – skabt præcist efter billedet i dit hoved. Forskellen er selvfølgelig, at AI-venner kun optræder gennem digitale platforme, men til gengæld kan ses af alle. Er det en farlig dystopi eller en løsning på en voksende ensomhedsepidemi? En journalist fra The New York Times satte sig for at afprøve det ved at skabe en flok AI-venner og inddrage dem i sit sociale liv.

Spisesedlen

Omkring 600.000 mennesker er nu blevet fordrevet fra Rafah.

Det færøske lagting stemmer knebent nej til forslag om fri abort.

Vladimir Putin er ankommet til Kina på et to dage langt statsbesøg.

Frederikshavn Havn – og en gæld på knap 1,7 mia. kr. – er officielt blevet overdraget til Frederikshavn Kommune.

Knap 100 NGO’er advarer om humanitær katastrofe, hvis Elon Musk slukker for Starlink-internet i Sudan.

Knap hvert andet barn er på sociale medier, før de fylder 10 år.

Forsvarsordførere frustrerede over, at to af Forsvarets nyeste krigsskibe ikke har kunnet skyde præcist i 15 år.

Nærsynet

Into the Wilders

Den kontroversielle højrenationalistiske stemmesluger Geert Wilders bliver trods alt ikke Nederlandenes næste premierminister. Til gengæld kan Wilders glæde sig over, at landet efter månedlange forhandlinger nu står til at få sin mest højreorienterede regering i nyere tid. “Solen kommer atter til at skinne på Nederlandene”, lyder budskabet fra Wilders, efter hans parti Partij voor de […]

Et sidste ord

Bad Bunny lyder nok egentlig bare bedst på spansk.

¡Hasta mañana!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12