Da Odysseus og hans mænd skal sejle fra troldkvinden Kirkes ø, skal de forbi en gruppe kvinder, hvis stemmer har lokket mangt en mand i døden. Selvom vi efterhånden kender sirenerne, står der dog faktisk intet i Odysséen om deres udseende, eller om at de var meget smukke, og lokkede med sex. “Men altså, Odysseus kommer jo lige fra Kirke, som han har haft sex med, og er på vej hen til Kalypso, som han også har sex med, så det siger jo noget om hans måde at se verden på,” siger oversætter og “historisk skralder” Sophus Helle i podcasten Mythos. Det er et lyt værd.

“Da jeg så disse tilfælde, begyndte jeg at forstå, at hjemløshed i USA i mindst lige så høj grad handlede om isolation som om materiel fattigdom. […] Der var en følelse af isolation og skam blandt dem, der ikke længere havde et hjem; de følte, at de selv var ansvarlige for deres situation, i stedet for at se sig selv som ofre for et ødelagt system.” Journalist Saumya Roy skriver i The Dial om hjemløshed i USA – og sammenligner situationen i San Francisco med slumkvarterne i Mumbai (som hun tidligere har skrevet en bog om).

Er du også blevet træt af Netflix og nyere masseleflende filmhåndværk, som lidt for ofte er skrevet med tanke på, at folk nok indtager det med spredt opmærksomhed og en smartphone i hånden? Så kan du jo passende gå nostalgisk til værks og hoppe ind på “streamingtjenesten” WikiFlix. Her finder du et hav af gamle film, som er blevet public domain – og derfor lovligt kan ses kvit og frit. Det gælder eksempelvis Fritz Langs mesterværk Metropolis (1927) eller Charlie Chaplins The Gold Rush (1925). Smart nok er det også noget sværere at second screene til en stumfilm.