Torsdag den 15. januar

Explaineren

Kære milliardær

Oliver Stilling er nået til sidste afsnit i denne uges føljeton om retableringen af Føljetons vigtige og toneangivende kunstmedie Et Hul i Markedet. I dag handler det om penge. Hvor skal de komme fra?

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Rationalitetens retræte

Hvad vidner de sidste par ugers hektiske verdenspolitiske begivenheder om, hvis ikke, at tiden flyder over med irrationalitet? Når den amerikanske præsident – som vi desværre har set os nødsaget til at skrive en del om i ugens løb – taler om Grønland, er det som at skue direkte ned i de dunkleste dybder af […]

Det bedste vi har set

Myter om sirenesang

Da Odysseus og hans mænd skal sejle fra troldkvinden Kirkes ø, skal de forbi en gruppe kvinder, hvis stemmer har lokket mangt en mand i døden. Selvom vi efterhånden kender sirenerne, står der dog faktisk intet i Odysséen om deres udseende, eller om at de var meget smukke, og lokkede med sex. “Men altså, Odysseus kommer jo lige fra Kirke, som han har haft sex med, og er på vej hen til Kalypso, som han også har sex med, så det siger jo noget om hans måde at se verden på,” siger oversætter og “historisk skralder” Sophus Helle i podcasten Mythos. Det er et lyt værd.

Alene ikke-hjemme

“Da jeg så disse tilfælde, begyndte jeg at forstå, at hjemløshed i USA i mindst lige så høj grad handlede om isolation som om materiel fattigdom. […] Der var en følelse af isolation og skam blandt dem, der ikke længere havde et hjem; de følte, at de selv var ansvarlige for deres situation, i stedet for at se sig selv som ofre for et ødelagt system.” Journalist Saumya Roy skriver i The Dial om hjemløshed i USA – og sammenligner situationen i San Francisco med slumkvarterne i Mumbai (som hun tidligere har skrevet en bog om).

Langtidsholdbar kino

Er du også blevet træt af Netflix og nyere masseleflende filmhåndværk, som lidt for ofte er skrevet med tanke på, at folk nok indtager det med spredt opmærksomhed og en smartphone i hånden? Så kan du jo passende gå nostalgisk til værks og hoppe ind på “streamingtjenesten” WikiFlix. Her finder du et hav af gamle film, som er blevet public domain – og derfor lovligt kan ses kvit og frit. Det gælder eksempelvis Fritz Langs mesterværk Metropolis (1927) eller Charlie Chaplins The Gold Rush (1925). Smart nok er det også noget sværere at second screene til en stumfilm.

Spisesedlen

Iran genåbner luftrummet for kommercielle fly, efter det var lukket flere timer i nat.

Trump-regeringen sætter visumbehandling på pause for migranter fra 75 lande.

Skoleledere skal i fremtiden kontakte forældrene ved over 10 dages elevfravær.

Norge vil ligesom Danmark fjerne 1000-kronesedlen. I første omgang har finansminister Jens Stoltenberg bedt Norges Bank om at overveje det.

Region Sjælland afsætter 100 millioner kroner til mere sundhedspersonale.

200.000 soldater er flygtet fra militæret under krigen i Ukraine, anslår landets militær.

Danmark har nu samlet installeret fem gigawatt solcellekraft. Det kan forsyne 1,25 millioner husstande.

Nærsynet

Enige om at være uenige

Så er det overstået, mødet mellem de to udenrigsministre Lars Løkke og Vivian Motzfeldt og den amerikanske vicepræsident J.D. Vance og udenrigsminister Marco Rubio. Og hvad kom der så ud af det andet end analyser af Løkkes fist bump? Danmark og USA vil nedsætte en arbejdsgruppe, mens den militære tilstedeværelse øges. Uden for Danmark skriver […]

Et sidste ord

Måske behøver en t-shirt heller ikke koste 1.000 dollars.

Ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12