Hvis alt andet fejler, kan man jo altid vælge at boykotte. Det er en leveregel, som en subkultur af kvinder i Sydkorea længe har haft, og efter præsidentvalget i USA leger flere amerikanske kønsfæller nu med at slutte sig til kampen. Under betegnelsen 4B – hvor b’et henviser til “bi”, der kan betyde nej på koreansk – vælger de nemlig at sige nej til at date mænd (biyeonae), at have sex med mænd (bisekseu), at føde (bichulsan) og at gifte sig med mænd (bihon). Oprindeligt opstod 4B-bevægelsen som en sydkoreansk MeeToo-protest, men den kan altså også bruges, når misogyne kræfter finder vej til Det Hvide Hus. Vox forklarer fænomenet.

“Vi har lavet planer om at mødes igen. Vil Paul tage sin guitar med? Hvem ved. For mig var det et spørgsmål om at klinke skårene, før det var for sent. Jeg føler, at vi har fundet tilbage til et vidunderligt sted. Mens jeg tænker på det nu, begynder tårerne at løbe ned ad mine kinder. Jeg kan stadig mærke hans kram.” Simon & Garfunkel er blevet genforenet, og det er da et lille lyspunkt midt i, ja, alt andet.

Hvad er det egentlig for en ballade, der har grebet om sig i Enhedslisten – og ført til, at partiet har indkaldt til et ekstraordinært årsmøde den 14. december? Det forsøger Zetland at forstå med et kig på partiets historie: “Opgøret er kulminationen på en kamp i Enhedslisten, der har været undervejs i mindst 15 år, som handler om alt andet end et lille, surt mindretal og et stort, magtfuldt flertals holdning til terrorangrebet 7. oktober. Dét opgør er kun det seneste i rækken af opgør om Enhedslistens identitet: Hvad partiet står for, hvem de er til for, og hvordan de skal kæmpe for forandring.”