Bradley Cooper vil virkelig gerne vinde en Oscar. Det var allerede tydeligt for alle, da han instruerede, co-producerede, var medforfatter på og desuden spillede med i A Star is Born tilbage i 2018. Ærgerligt nok for Cooper blev det bare ikke til nogle statuetter, så forud for dette års Oscar-uddelinger måtte han på den igen. Denne gang med Leonard Bernstein-biopic’en Maestro, som dryppede af så meget såkaldt Oscar bait, at det var svært at tage den helt seriøst. Måske var det også derfor, han atter gik tomhændet hjem. Hvad er der lige med Cooper og den prisuddeling? Det har The Walrus undersøgt.

Ødelæggelserne i Gaza er svære at fatte, endssige at anskueliggøre. The Guardians dataredaktør Mona Chalabi gør dog et hæderligt forsøg, ved slet og ret at forestille sig, hvordan Gazas befolkning på 2,2 mio. mennesker ville se, hvis den blev nedkogt til 100 skæbner.

“På trods af at Wells, Attoh og Cullen i Disrupting D.C. tager deres udgangspunkt i en amerikansk kontekst, som er vidt forskellig fra den danske, viser de, hvordan gig-økonomien ikke kun kan forstås som en ny algoritmisk organisering af fleksibelt og dog prekært arbejde. De viser også, hvordan virksomheder, der er en del af gig-økonomien såsom Uber, forsøger at gøre det, som byer ideelt set bør gøre: lovgive for det urbane rum, tilbyde transportmuligheder, adressere raciale uligheder, imødekomme fremtiden og tilbyde flygtigt arbejde. Kort sagt: Uber er ikke længere til for byen. Byen er til for Uber.” Interessant Uber-tekst i Eftertryk.