Torsdag den 13. juni

OnlyFans møder Nigel Farage

Den britiske regering klarer sig så dårligt, at en række vælgere hellere vil have den tidligere Brexit-leder som konservativ formand.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Demokratiske tacklinger

“Den gode stemning” er og bliver en spøjs størrelse. De færreste af os er vel i tvivl om, hvornår den vil blive ødelagt, for ellers har man aldrig været til en vaskeægte dansk julefrokost, hvor hver eneste bundede snaps rummer en sær bismag af, at det meget vel kan være den her omgang, der får […]

Det bedste vi har set

Brygmann på dybt vand

“Efter at have set programmet står det lysende klart, at hans forsvarsskrift er hullet som en boomer-ost modnet i et antihierarkisk friskolemejeri i 70’erne. […] Faktisk er hans forsvar komisk gennemvædet af de dårlige og let gennemskuelige modargumenter, der nærmest er blevet en kliché for krænkere med en dårlig sag i MeToo-æraen.” Soundvenue nedsabler Martin Brygmanns Facebook-forklaringer, der kommer som reaktion på anklagerne mod ham i DR-dokumentaren “Sexisme i musikbranchen”.

Life in plastic, not so fantastic

Mikroplast er rent ud sagt noget lort. Ikke nok med at de mikroskopiske stykker plastik er potentielt sundhedsfarlige (hvilket forskere er i fuld gang med at undersøge), så findes de praktisk talt overalt – selv i den luft, vi indånder. Washington Post illustrerer i en webfeature, hvordan mikroplasten finder vej til kroppen og spreder sig i vores blodbaner. Pænt ubehageligt.

Ukrainske energiindsprøjtninger

Findes der stadig ufortalte vinkler ved krigen i Ukraine? Ja, altså, The New York Times har i hvert fald en historie om, hvor udbredte energidrikke er blevet ved frontlinjen: “Man ser dåserne overalt. Gemt i ammunitionsveste. Hængende rundt om rygsække sammen med kugler. På bagsiden af kampvogne. Knuste tomme dåser ophobet i skyttegrave ved siden af døde russere.” Af samme grund er der opstået et helt marked for særligt patriotiske koffeinbomber såsom det ukrainske brand Volia, der løst kan oversættes til “frihed og vilje”. Det er for alvor noget, der giver vinger.

Spisesedlen

EU-Kommissionen vil indføre toldafgift på kinesiske elbiler på op til 38,1 pct.

G7-landene er enige om at sende 350 mia. kr. til Ukraine ved brug af indefrosne russiske midler.

Schweiz’ parlament forkaster dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i principiel klimasag.

Menneskerettighedsgrupper i USA sagsøger Biden-administrationen for direktiv, der lukker for asylansøgninger ved grænsen til Mexico.

Den græske regering lukker Akropolis og skoler i hele landet på grund af hedebølge.

Knap 90 pct. af Mexico er ramt af tørke.

Hizbollah affyrer mere end 200 raketter mod Israel som svar på israelsk luftangreb, der dræbte det højstående medlem Taleb Abdallah.

Nærsynet

Tragiske rekorder

Kvantificering af virkelighedens kompleksitet har det med at forsimple og skabe afstand til livets realiteter. Andre gange rammer tallene os i torsoen: Siden 2014 er antallet af mennesker på flugt næsten fordoblet til 120 millioner. Med andre ord 1 ud af 69 personer på verdensplan. 1,5 pct. af verdens samlede befolkning. Tallet, som svarer til […]

Et sidste ord

Ikke alle i udlandet er imponerede over danskernes tolerance for stærk mad.

Hold varmen, til vi ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12