Torsdag den 12. december

Generation Plastik leger med Lego

Kommer børn, der bliver født i dag, til at lege med bæredygtige klodser?

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Hvad er ‘hjem’?

Er Morten Messerschmidt en fin fyr, en charmerende fætter, en guttermand, som man gerne hyggesludrer med over et godt glas vin? Det er der en del mennesker i underholdningsbranchen, som lader til at synes. Der er muligvis noget afvæbnende og sympatisk over Messerschmidt, når man møder ham på tomandshånd. Måske er det en social akavethed, […]

Det bedste vi har set

Film for alle

Amerikanerne elsker et godt moralpoliti, måske særligt når det kommer til deres Hollywood-film. I 1968 valgte Motion Picture Association of America i hvert fald at introducere et nyt ratingsystem, som skulle fortælle seerne, hvor “sikker” en given film var. Hvilket bl.a. er derfor, brugen af bandeord som “fuck” optælles nøje og sjældent optræder i Marvel-film, der skal ramme et bredt publikum. Interessant nok har normerne dog også ændret sig med tiden: Da Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey udkom, fik filmen en G-rating, altså den lavest mulige. I dag er der næsten ingen film, som får den ære. Tedium har undersøgt sagerne.

Blomsternes beslutninger

“Der er en måde at definere intelligens på, som går tilbage til den helt grundlæggende latinske rod interlegere, som bare betyder at vælge mellem. Vi ser planter træffe valg konstant og spontant på måder, der går ud over rutinemæssige reflekser. Jeg mener, du ændrer små subtile ting i deres miljø, og de træffer et andet valg. Så det bliver på en måde sværere at fratage dem disse ord.” Interessant interview om planteintelligens med klimajournalist Zoë Schlanger.

+ Samtale om klodens planetære grænser fra videnskabsfestivalen Bloom.

Fri for cyklus

Sidste år indførte Spanien som det første land i Europa en lovbestemt ret til tre til fem dages statsbetalt menstruationsorlov – vel at mærke, hvis man kan fremvise en lægeerklæring, der vidner om slemme menstruationssmerter. Loven blev dengang kaldt historisk, hvilket nu har fået Zetland til at stille et godt spørgsmål: Hvordan går det egentlig med den – og hvor mange gør brug af orloven? Svaret er desværre lidt skuffende. Men det gør ikke debatten om menstruationssmerter på arbejdspladsen mindre relevant.

Spisesedlen

FN’s Generalforsamling kræver omgående våbenhvile i Gaza.

Somalia og Etiopien begraver spændinger med ny resolution, siger Tyrkiets præsident Erdoğan (der har ageret mægler).

Den syriske oprørsleder Abu Mohammed al-Jolani lover at lukke Assads berygtede fængsler.

Straffelovrådet anbefaler mulig halvering af visse fængselsstraffe og udvidet brug af fodlænke.

Folketinget indfører simultantolkning mellem dansk og grønlandsk ved debatter, der har særlig betydning for rigsfællesskabet.

PFAS i grundvandet stammer også fra landbrugets sprøjtemidler, viser ny rapport fra GEUS.

Over en tredjedel af danskerne bruger generative KI-værktøjer.

Nærsynet

Suk fra talerstolen

Så hvordan går det for Sydkorea her en uges tid efter, at landets præsident Yoon Suk Yeol øjensynligt forsøgte at gennemføre et statskup? Svaret er lidt blandet. I en længere tv-transmitteret tale svor Yoon Suk Yeol torsdag, at han vil kæmpe til den bitre ende, ligesom han endnu engang understregede, at det var berettiget at […]

Et sidste ord

Verden har brug for flere idealister – og mere jazz.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12