Tirsdag den 9. januar
Indiens landmænd søger pusterum.
Demokratiske Hjælpepakker
På Føljetons initiativ stiller en række gode danske medier gratis abonnementer til rådighed for læsere, der ellers ikke ville have råd.
Læse mereKære læser
Lige hvad angår Afghanistan, kan man ikke klamre sig til det gamle diktum om, at ‘intet nyt er godt nyt’. I tilfældet Afghanistan er tommelfingerreglen snarere, at intet nyt ikke er godt nyt. I det seneste år har det været yderst begrænset, hvad verdens medier har brugt af krudt på det store, nedbrudte land. Der […]
Det bedste vi har set
Det grønne aflad
“Det her er bare idéen, der ikke vil dø. Den er simpelthen for god. Så nu får den en tur mere, på det afrikanske kontinent.” Med udgangspunkt i Kenyas seneste sats på carbon credits, tager Zetland en rundtur i klimakreditternes brogede historie – fra opfindelsen i 1987 til dengang Hells Angels og andre kriminelle bander begyndte at bruge dem til momssvindel. Man kan vel altid håbe, at det bliver bedre denne gang?
Sådan okay galt, hvis man spørger Politicos “uforudsigelige, men fuldt ud mulige” dommedagsprognoser for den kommende amerikanske præsidentvalgkamp. Med hjælp fra en række “fremtidsforskere og teknologer, historikere og politologer, udenrigspolitiske analytikere og andre kyndige prognostikere” opridser mediet nogle af de scenarier, der kan kaste grus i valgmaskineriet, lige fra orkaner til digitale sammenbrud og kinesiske overraskelser.
Lidt for optimeret
Lidt for optimeret
Internettet lever og ånder i høj grad på Googles nåde. Søgemaskinen er så afgørende for, om folk opdager lige præcis din hjemmeside, at virksomheder og bloggere bruger enorme mængder ressourcer på SEO – altså search engine optimization. Resultatet er ikke bare, at hjemmesider kommer til at ligne hinanden. Det, der står på dem, bliver også mere og mere ulæseligt. The Verge tegner et fyldigt billede af udviklingen: “Lidt efter lidt er internettet blevet genskabt i Googles billede. Og det er mennesker – ikke maskiner – der skal leve med konsekvenserne.
Spisesedlen
Sundhedskort-app fra Digitaliseringsstyrelsen har indsamlet data på alle danskere – også dem uden appen.
Elisabeth Borne trækker sig som Frankrigs premierminister.
Pave Frans opfordrer til global bandlysning af rugemødre.
Sydkoreas parlament vedtager lov, der gør salg af hundekød forbudt i 2027.
Ecuador indfører udgangsforbud, efter berygtet bandeleder er stukket af fra fængslet.
Fodboldikonet Franz Beckenbauer er død.
USA’s første månelandingsforsøg i mere end 50 år slår fejl.
Nærsynet
Fra på torsdag skal Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag begynde at tage stilling til, om Israel begår folkedrab i Gaza. Det er Sydafrika, der har rejst sagen ved FN’s øverste domstol, og i den forbindelse er der blevet udfærdiget et 84 sider langt anklageskrift, som Israel skal forsøge at bekæmpe. Premierminister Benjamin Netanyahu har […]
Et sidste ord
Hvorfor kan vi ikke alle have en oprydningsmus?
Hold stien ren, til vi ses i morgen.