Tirsdag den 6. maj
Wikipedias redigeringshistorik er et kursus i åben konfliktmægling.
Kære læser
[Bemærk: Denne tekst handler ikke om fodbold og fodboldkultur, så læs roligt videre.] Der er gået tre år siden den skandaleombruste finalekamp mellem fodboldklubberne Liverpool og Real Madrid på Frankrigs nationalstadion i Paris. Og nu – først nu – kommer Gérald Darmanin med en undskyldning, som nok er henvendt til Liverpools fans. Darmanin er justitsminister, […]
Det bedste vi har set
Den vietnamesisk-amerikanske forfatter Ocean Vuong, 36, er blevet interviewet i The New York Times’ interviewpodcast The interview. Han er virkelig en god interviewperson, men David Marchese, der har interviewet ham, er også en god interviewer. Vuong fortæller, at han i sin nye roman gerne ville se, om han kunne skrive en bog, hvor karaktererne ikke gennemgik nogen udvikling. “Min bror har arbejdet hos Dick’s Sporting Goods hele sit liv. Min stedfar arbejder på et autoværksted. I 25 år har han arbejdet fra kl. 15 til midnat. Vi vil gerne have historier om forandring, og dog er amerikansk liv ofte statisk.” Vuong bryder sammen et par gange, men det er vist ikke ualmindeligt. Meget anbefalelsesværdig lytning/læsning.
Fin artikel, som Føljetons direktør Søren Ipland har opdaget i kvartalsmagasinet Oxford American. Han skriver: “Dejlig lille historie om en telefonlinje, der har været åben siden 1953, og som folk ringer til for at spørge om alt mellem himmel og jord.” Telefonlinjen hedder The Alabama Landline og er en del af informationscentralen på Auburn University. Måske skal vi alle sammen til at læse noget mere Oxford American.
Er du i tvivl om, hvad rewilding helt præcist er, fordi der er så mange interesser og tosser derude, som forplumrer billedet? Dagbladet Information to the rescue. Her er gennemgangen to end all gennemgange. Stærkt arbejde. Så mangler vi kun, at Jarl Cordua, Dansk Sprognævns nye proaktive bestyrelsesmedlem, finder på et dansk ord. Hvis det bare er ‘genforvildning’, sidder Cordua med en lavthængende frugt.
Spisesedlen
Friedrich Merz blev mod alle forventninger – og meget historisk – ikke godkendt som kansler i første hug.
FN-domstol afviser Sudans anklager om, at De Forenede Arabiske Emirater bidrager til folkedrab ved at støtte paramilitsen RSF.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) vil tage kørekort fra udlændinge uden lovligt ophold.
OpenAI har alligevel besluttet at forblive nonprofit.
Antallet af sommerhuse til salg er det højeste i fem år.
Fynske Bank og Nordfyns Bank har underskrevet fusionsaftale.
Madleveringsvirksomheden DoorDash køber konkurrenten Deliveroo for 2,9 mia. britiske pund.
Nærsynet
Det trækker op til en ny alvorlig højredrejning i Rumænien. Søndag vandt den højrenationale EU-skeptiker og udtalte Trump-beundrer George Simion fra partiet Alianța pentru Unirea Românilor en overbevisende sejr ved første runde af det rumænske præsidentvalg, hvor han fik over 40 pct. af stemmerne. Regeringskandidaten Crin Antonescu endte på en skuffende tredjeplads og går derfor […]
Et sidste ord
Kan du godt lide at spille såkaldt fantasy football (ligesom vores chefredaktør)? Og følger du indædt med i diskussionen om, hvem der bliver den næste pave? Tro det eller ej: Så har vi det perfekte spil til dig.