Tirsdag den 6. august

Kvoten er opbrugt for Hasina

Studenterbevægelsen i Bangladesh har sejret, og landets mangeårige premierminister Sheikh Hasina har forladt landet. Så hvad sker der nu?

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Gid du var en frø

Lad os sige, at du har holdt en slags sommerferie. I din sommerferie har du lukket en smule ned for verdens gang, du har taget skyklapper på, det vedkender du dig. Eller lad os sige det sådan, at omstændighederne – fx sol, blæst, sand og vand – har gjort det for dig. Omstændighederne har vel […]

Det bedste vi har set

Beskidt drikkevand

“Det er ligesom med klimaforandringer. Vi er alt for langsomme om at reagere,” siger Klaus Hinsby, seniorforsker på GEUS og tidligere formand for organisationen EuroGeoSurvey til Information. Avisen har sammen med journalister fra syv lande tegnet et interaktivt kort over den europæiske grundvandstilstand, og det ser noget grumset ud.

James Jimmy Baldwin

Fredag kunne den amerikanske forfatter James Baldwin have været fyldt 100 år. The New York Times har i den forbindelse samlet en billedserie over hans liv, der stadig er skøn her fire dage efter fødselsdagen.

Thorups bogreol

Har vi egentlig nogensinde fået nævnt idéhistoriker Mikkel Thorups små månedlige boganmeldelser? Hvis ikke, så er det på hans private Facebook, og her er seneste nyt til sensommerlæsningen.

+ Genlæs Føljetons interview med Mikkel Thorup om polariserede kønsidealer og det stigende antal mænd, der isolerer sig selv på internettet: “Hvis jeg skulle være lidt fræk, vil jeg sige, at de har lært noget virkelig godt og vigtigt af feminismen”.

Spisesedlen

Israel misbruger systematisk palæstinensere i fængslerne, konkluderer den israelske menneskerettighedsgruppe B’Tselem på baggrund af 55 interviews.

Mandag blev den dårligste dag for Wall Street i næsten to år. Aktierne er nu langsomt begyndt at stige igen.

Abir Moussi, en af Tunesiens præsident Kais Saieds største kritikere og potentiel oppositionskandidat, får to år i fængsel for at kritisere landets valgmyndighed.

Google har ulovligt monopol på søgemaskinemarkedet, fastslår amerikansk domstol.

Prischok naturgas har stadigt større indflydelse på inflationen i eurozonen, skriver økonomer fra Den Europæiske Centralbank i ny rapport.

Novo Nordisk er nu verdens 469. mest omsættende virksomhed.

Nationalbanken har siden november modtaget 15,2 mia. kr. i 1000-kronesedler.

Nærsynet

4,5 år bagud

De dårlige sager står i kø for forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Bedst som Venstres formand mandag kunne glæde sig over regeringens genvundne flertal, er der landet en ny rapport på hans skrivebord med konklusionen, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ikke selv er i stand til at løfte opgaven med indkøb – som netop […]

Et sidste ord

Svenske myndigheder opfordrer borgerne til at samle bær som kriseberedskab. Måske skal de også have håndvåben med.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12