Tal og indsigt kommer sommetider til at stå i modsætning til hinanden. Overtager summerne fortællingen, så ryger forståelsen. Men nogle gange får vi alligevel det uddybende perspektiv, netop når der zoomes ud. Som for eksempel når TV2 spørger, hvad prisen for to års krig i Ukraine er. I et overblik kommer vi omkring tab i bl.a. territorium, menneskeliv og militære udgifter – og får det sat i relief, så indsigten ikke glipper. Som her: ”170.000 bygninger [er] enten beskadiget eller helt ødelagt af russiske angreb. Det svarer næsten til, hvis man ødelagde det samlede antal huse og etageejendomme i hele Region Nordjylland.”

Begrebet Disney adults (eller Disney-voksne på dansk) bruges lidt nedsættende til at beskrive en voksende gruppe af, ja, voksne, der aldrig rigtig formår at slippe ud af musegigantens farverige tegneserieunivers. De besøger Disneys forlystelsesparker som voksne, græder af glæde, når de møder Fedtmule, og kan alle sangene fra Aladdin. Som New Statesman opridser, er det dog en ofte overset del af debatten, at de bevidst skabes af Disney – uden at man kan sige fra: “På mange måder er Disney en religion, som man er født ind i, på samme måde som en engelsk baby i det 15. århundrede var forudbestemt til at blive døbt katolsk.”

MENA-identitet: personer med mellemøstlige eller nordafrikanske rødder. I USA er det mennesker, der ikke optræder officielt i statistikkerne, fordi de betegnes som ”hvide”, men som i høj grad eksisterer i den racismeprægede amerikanske virkelighed. The New York Times kortlægger, hvordan officiel anerkendelse har praktiske konsekvenser for privilegier, og spørger, hvad en officiel MENA-kategori vil betyde for dem, det handler om.