Tirsdag den 21. januar
TikTok gik i weekenden i sort for sine amerikanske brugere. Det var resultatet af Kongressens første egentlige succes med at regulere det ellers frie internet i det 21. århundrede. 14 timer senere virkede appen, og fadæsen vidner om et større amerikansk problem.
Kære læser
“Skal vi sørge, glæde os eller græde over det, der er sket? Den eneste ægte følelse, vi føler, er smerte og tab – tabet af vores hjem, vores venner og vores by,” sagde den 41-årige palæstinenser Thaer al-Masri til The Guardian søndag, da den vakkelvorne våbenhvile mellem Israel og Hamas trådte i kraft. Efter næsten […]
Det bedste vi har set
Der er noget udefinerligt 80’er-agtigt over Globalnyts podcast Højtryk, hvilket sådan set ikke er dårligt. I denne udgave besøger de to (!) værter lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, som forudser, at USA’s nye præsident ikke kommer til at få den geopolitiske gennemslagskraft, han selv forestiller sig. Jakobsen glæder sig ligefrem til de næste fire år – ikke fordi han synes, at Trump er en fed fyr, men fordi “han har en meget større underholdningsværdi” end Kamala Harris ville have haft. Samtalen berører FN, Nato, Rusland, Ukraine, Grønland og diverse brændpunkter, men på en eller anden måde er det beroligende lytning.
På det hæderkronede Goldsmiths University i London sidder der en professor emeritus i parapsykologi. The Guardians podcast Science Weekly er svunget forbi ham for at høre lidt mere om, hvordan nogle mennesker, fx nonverbale autistiske børn, (angiveligt) er i stand til at læse andres tanker. Er det ikke her, vi kan slappe lidt af i disse tider? I det overnaturlige?
Tidligt om morgenen glider DR’s P2 umærkeligt over i P1, og ved aftenstide glider P1 umærkeligt over i P2. Her taler vi jo om flowradio. Men programmerne kan også plukkes inde fra hjemmesiden, og der har vi – med seks års forsinkelse, sorry – opdaget en rigtig fin radioserie på tre afsnit om Michala Petri (f.1958), Danmarks store blokfløjtevirtuos. Det har omkostninger at spille på topniveau, og det fortæller hun musikjournalisten Iben Mogensen om. På billedet: Petri som ung, uden (synlig) fløjte.
Spisesedlen
Joe Biden benåder en række familiemedlemmer i sidste time.
Moderaterne har sikret et bedre arbejdsmiljø efter påbud, vurderer Arbejdstilsynet.
Christopher Røhl er officielt udpeget som Radikale Venstres spidskandidat til kommunalvalget i København.
World Economic Forum har taget hul på årets første dag med fuldt program.
Fødevareministeriet førte fra 2009 til 2024 et “yderst mangelfuldt tilsyn” med muslingefiskeriet i Limfjorden.
Trods mål om udfasning blev der sidste år installeret 11 nye gasfyr om dagen i Danmark.
Flere danske hundeejere end tidligere vil af med deres firbenede.
Nærsynet
Så skete det. Trump er præsident, og han vil trække USA af Paris-aftalen – endnu engang. Brevet til FN er allerede underskrevet. Sidste gang nåede farcen ikke at vare længe: Selvom Trump allerede i 2017 lovede at sige farvel til Paris, kom aftalen først endeligt på plads dagen efter Biden vandt præsidentvalget tre år efter […]
Et sidste ord