“Tror du, det er muligt at skabe et godt samfund inden for kapitalismens rammer? ‘Mmmh,’ siger hun eftertænksomt, ‘nej, det tror jeg faktisk ikke. Ikke som jeg ser verden være nu. Jeg kan i hvert fald ikke se nogen form for global retfærdighed, og det må man jo ligesom kræve. Der er jo nogle, der skal arbejde ekstremt billigt og ofte også med livet som indsats, for at det her system kan opretholdes, ellers så bryder det jo sammen – hvis alle skal have ordentlige arbejdsforhold. Så længe det forholder sig sådan, kan jeg ikke rigtig se nogen måde, man kan forsvare, at det skulle fortsætte.’” Globalnyt har interviewet Asta Olivia Nordenhof om verdenssituationen. Det er som altid skideskarpt.

Det kan vel efterhånden konstateres, at vi lever i en David Foster Wallace-roman. Eller ikke bare én, men dén. Infinite Jest. Her bliver Canada en del af USA, eller O.N.A.N. (The Organization of North American Nations). I virkelighedens Canada stemte de i går mandag om, hvorvidt delstaten Alberta skulle løsrive sig og blive en del af USA som den 51. stat. Det blev et forventet stort nej tak. Men det er separatisterne muligvis ligeglade med, skriver det canadiske The Walrus. Tvivlen om afstemningen er allerede sået på forhånd, og amerikanskstøttet KI-slop og misinformation hvirvler rundt. Det er lettere dystopisk læsning. Men altså, hvad er ikke det disse dage?

Apropos det dystopiske. Hvornår begyndte vi egentlig at skyde hinanden? Svaret har historiker Catherine Fletcher, som har været dybt nede i arkiverne og fortæller historien om skydevåbnet i Europa. Det starter med en tysker, det italienske militær, skydekonkurrencer, og siden løber det løbsk i de italienske gader og blandt især mændene. Det kan man læse om i Aeon. Eller lytte sig til, hvilket er dejligt for dem, der savner en god historietime.