Tirsdag den 20. august

Føljeton til DNC

Kvindekamp er valgkamp

Lars Trier Mogensen rapporterer fra Demokraternes konvent i Chicago.

Bygget fra bunden

Indonesiens fremtidige hovedstad er stadig en byggeplads.

Kære læser

Pindsvin kræver handling

Ikke at vi her på Føljeton har en stærk opfattelse af os selv som privatbilister (ligesom vi for den sags skyld heller ikke føler nogen særlig tilknytning til gruppen af danske parcelhusejere). Men hvis nogen fra redaktionen alligevel skulle have været ude at køre bil i løbet af sommeren, så har det vel nærmest været […]

Det bedste vi har set

Mord på den blodrøde løber

Vi forstår stadig ikke rigtigt true crime. Eller rettere: den morbide besættelse af ægte, dybt tragiske kriminalsager, som true crime fordrer. Endnu mærkeligere bliver det, når man ligefrem bygger en lukrativ konference på ofrenes sorg. Slate har besøgt CrimeCon, hvor pårørende til personer, der er blevet dræbt af seriemordere, behandles som superstjerner – og den moralske forvirring derfor hersker:  “Dette faktum har ladt Zingman alene med den mest forfærdelige af alle dødelige følelser: et stik af misundelse, når hun ser tidsånden skylle ind over de efterladte mødre, der tilfældigvis har en mere berømt død datter.”

Naturlig radio

Vi er generelt glade for biolog Alexander Holm (kendt fra Den Dyriske Time), og da dele af Føljeton-redaktionen er uforbederlige børn af 1990’erne, er vi selvfølgelig også store fans af Sebastian Klein, aka Dr. Pjuskebusk. Så mon ikke det kommer til at gå meget godt, når Holm og Klein fremover skal lave live-radio om naturen hos det nye Radio IIII? Det, vi har hørt, virker i hvert fald lovende.

Fanget i solen

Kunne du forestille dig at campere i en hede, der måler små 50 grader celsius? For freelancejournalist Leath Tonino er det ikke så meget et spørgsmål om lyst, som en særegen pligtfølelse, der får ham til at pakke tasken og tage med en ven ud i Mojaveørkenen i jagten på ekstreme temperaturer: “Jeg følte mig tvunget til at komme i rå somatisk kontakt med vores nye og helt igennem forfærdelige klimaregime, til at se de ansigtsløse temperaturer i det 21. århundrede i øjnene.”

Spisesedlen

Sydsudan risikerer borgerkrig i forbindelse med det første valg i landets historie, advarer FN.

Ligene fra seks israelske gidsler blev natten til tirsdag fundet i det sydlige Gaza, oplyser den israelske hær.

Lufthavnen i Nuuk indstiller internationale flyvninger i yderligere to uger.

Litauen bygger en militærbase, som skal huse 4.000 tyske soldater nær den russiske grænse

Hundredevis af demonstranter i Serbien protesterede mandag imod minevirksomheden Rio Tintos planer om at udgrave litium.

Nye regler for organdonation har givet flere personer organer ved transplantationer, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Haitisk politi sendte mandag tåregas mod fredelige demonstranter, som protesterede imod landets tiltagende bandevold.

Nærsynet

Kunsten at bombe broer

Søndag aften bekræftede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij det, som militæranalytikere allerede har været i fuld gang med at udbrede sig om: at Ukraine ved at gå ind i Kursk-regionen i Rusland forsøger at skabe en bufferzone, som skal gøre det sværere for russiske soldater at angribe ukrainsk territorium – og omvendt gøre det nemmere for […]

Et sidste ord

Blue Man Group findes i øvrigt stadig.

Føljeton slår på tromme igen i morgen – hold takten indtil da!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12