“Om udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek så Fragglerne i fjernsynet da han voksede op, fremgår ikke af hans nye bog Arbejdets land, men hvis han gjorde, er han tydeligvis mere inspireret af doozerne end af fragglerne. Dybvad Bek synger nemlig arbejdets pris i en grad, der nærmest får ham til at lyde som bedstefaderlig kryptokristen moralist, når han eksempelvis forklarer, hvor karakterdannende det er at lære at passe sit arbejde.” Atlas’ Kristoffer Granov har læst Kaare Dybvad Beks arbejdsglade Arbejdets land.

Fik du også krummet lidt tæer over din Spotify Wrapped? Eller Apple Music Replay, hvis du er en af dem? Ligemeget. Hvis du har siddet og tænkt over, om din musiksmag var god nok til at dele på sociale medier (tro os, det er der ingens, der er), så er her din chance for at se, om dine favoritplader fra i år var de samme som feinschmeckerne ovre hos Pitchfork.

Da Føljeton-redaktionen for nylig var ude og nyde et glas gløgg, faldt snakken på noget så kontroversielt som litteraturformidling og især oplæsningsarrangementer. De varer for lang tid, de bliver for indadvendte, de kan være lidt akavede, hvis man ikke er kommet i god nok tid til at have fået en god siddeplads og må stå og putte sig i sit knirkende overtøj ovre ved døren i halvanden time. Men hvis det er så penibelt, hvad gør så god litteraturformidling? Et endegyldigt format måtte vi være svar skyldig, men nogen, der har luret den – i hvert fald på lyd – er selvfølgelig The New Yorker. Her er en formidabel oplæsning og samtale om forfatter og sprognørd Anne Carsons novelle 1 = 1.

+ Læs novellen her.