Tirsdag den 14. april
Har vi ikke altid skammet os? Og er skam godt, skidt eller det, der gør os til mennesker? I dag stikker vi tåen i det filosofiske ocean og møder Jean-Paul Sartres blik.
Kære læser
Fredag aften udspillede sig et mindre sammenstød mellem scene og publikum på kæmpefestivalen Coachella i Californien. “Jeg tror, jeg hørte nogen jodle,” siger aftenens headliner, den 26-årige popsangerinde Sabrina Carpenter, da fans begynder på det arabiske glædesråb zaghrouta. I bedste ubehjælpelige fonetiske oversættelse lyder det som eksempelvis li-li-li-li, yu-yu-yu-yu eller ai-ai-ai-ai, afhængigt af dialekten. “Det […]
Det bedste vi har set
Hvorfor blev Irans præstestyre ikke væltet efter drabet på lederen Ali Khamenei? Det korte svar er et forsvarssystem ved navn mosaikdoktrinen, som mellemøstkorrespondent Layal Freije zoomer ind på i Dagbladet Information. Iran-forsker Rasmus Elling forklarer i artiklen: “Klassiske diktaturer knækker, når diktatorer dør. Men i Iran har man et såkaldt distribueret diktatur, hvor systemet er i stand til at tage kollektive beslutninger.”
Det band eller den artist, der kommer til at hitte til sommer, er ikke nødvendigvis kommet til toppen af hitlisterne på organisk vis. Det digitale markedsføringsbureau Chaotic Good Projects’ stiftere blev for nylig interviewet i Billboard, hvor de fortalte om deres strategi. De laver marketing for store kunstnere som Dua Lipa og Shawn Mendes, men også for det mindre band Geese, der brød igennem sidste år med albummet Getting Killed. Bureauet bruger dog ikke klassiske reklamer og kampagner, men derimod bots til at poste, like og kommentere på internettet for at behage algoritmen. Musikeren Eliza McLamb forklarer hvordan.
I marts proklamerede OpenAI’s topchef Sam Altman, at intelligens i fremtiden vil blive kommercialiseret ligesom elektricitet og vand. Den altid veloplagte techjournalist Paris Marx dissekerer påstanden på sin blog Disconnect. Der er flere væsentlige refleksioner at hente: “Techmilliardærer vil have offentligheden til at tro, at de gør verden til et bedre sted og forbedrer vores individuelle og kollektive færdigheder. Men de skader faktisk folks evne til at lære og tænke selv, hvis ikke de ligefrem forstyrrer deres livsforløb.”
Spisesedlen
Københavns Klima-, Miljø- og Teknikudvalg stemmer ja til at udvide Palads med 6.000 kvadratmeter, herunder at bygge fem nye etager til et hotel.
Dobbelt så mange unge i Danmark mellem 16-24 år har tinnitus i dag end for 15 år siden.
Den tidligere brasilianske efterretningschef Alexandre Ramagem anholdt af ICE i USA.
Asylansøgere, der er blevet tvangsudvist fra Storbritannien til Frankrig, har flere gange været spændt fast om taljen og benene, viser inspektionsrapport.
Det internationale svømmeforbund World Aquatics løfter restriktioner mod russere og belarusere.
Booking.com udsat for datalæk, hvor “uautoriserede tredjeparter” har fået adgang til kundedata.
Og 20.600 hemmelige adresser er blevet eksponeret hos Danske Bank.
Nærsynet
Mandag aften har Canada fået en flertalsregering, efter De Liberale sikrede sig valgkredsen University-Rosedale ved mandagens suppleringsvalg i Ontario og Quebec. Dermed kan premierminister Mark Carney nu vedtage love uden opbakning fra oppositionen. Ifølge The Guardian har Carney udtalt, at det vil gøre det nemmere for ham at håndtere Trumps handelskrig. + Tidl. kommunikationschef for […]
Et sidste ord
Hvis bare børn kunne blive præsidenter.





