Sommetider er det bedst ikke at lytte til en forfatters sidste ønske. Mest berømt er måske eksemplet med Franz Kafka, som før sin død bad vennen Max Brod om at brænde alle efterladte manuskripter. Det ignorerede Brod, og derfor kan vi i dag læse både Slottet, Processen og Amerika. Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez gav en meget lignende instruks til sine sønner, men de har så også været ulydige, og valgt at udgive Márquez’ sidste roman posthumt. Skulle de det? The New York Times opridser debatten.

+ Mere om udgivelsen i spanske El País (på engelsk).

Novo Nordisk er nu mere værd end alle andre C25-virksomheder tilsammen og har derfor pænt meget at skulle have sagt i Danmark. Faktisk også lidt for meget, hvis man spørger Frihedsbrevet, som har gravet i medicinalvirksomhedens problematiske magt og indflydelse: “Bare ni minutter efter han havde sendt mailen med ønskerne, vendte overlægen retur: ‘Perfekt, Jens. Tak. Jeg skal nok nævne det hele. Du ændrer bare, som du synes,’ skrev Knop, som altså tog imod en direkte instruks fra Novo Nordisk om, hvad han kunne sige.”

Med tanke på, at Bitcoin har et eksorbitant klimaaftryk som følge af kryptovalutaens strømforbrug, er det måske ikke så overraskende, at kunstig intelligens har et meget lignende problem. Som The New Yorker opridser, er det dog alligevel vildt nok, hvor ressourcekrævende ChatGPT er: “Det er blevet anslået, at ChatGPT svarer på omkring 200 millioner forespørgsler om dagen og dermed bruger mere end en halv million kilowatt-timer elektricitet. (Til sammenligning bruger en gennemsnitlig amerikansk husstand 29 kilowatt-timer om dagen)”. Men hvem ved, måske finder AI’en også en løsning på det problem?