Tirsdag den 12. marts
Med sit søgsmål mod OpenAI er Elon Musk for alvor kommet på hævntogt. Alligevel er det værd at overveje, hvordan AI-virksomhederne udvikler sig.
Kære læser
I denne uge – uge 11 – er det Brain Awareness Week (BAW). Som så mange andre fejringer er BAW et amerikansk påfund, men tanken er nu god nok. Det er en “lejlighed til at give folk et indblik i de fremskridt, der gøres inden for såvel hjerneforskning som diagnosticering, behandling og forebyggelse af hjernelidelser”, […]
Det bedste vi har set
Sommetider er det bedst ikke at lytte til en forfatters sidste ønske. Mest berømt er måske eksemplet med Franz Kafka, som før sin død bad vennen Max Brod om at brænde alle efterladte manuskripter. Det ignorerede Brod, og derfor kan vi i dag læse både Slottet, Processen og Amerika. Den colombianske forfatter Gabriel García Márquez gav en meget lignende instruks til sine sønner, men de har så også været ulydige, og valgt at udgive Márquez’ sidste roman posthumt. Skulle de det? The New York Times opridser debatten.
+ Mere om udgivelsen i spanske El País (på engelsk).
Novo Nordisk er nu mere værd end alle andre C25-virksomheder tilsammen og har derfor pænt meget at skulle have sagt i Danmark. Faktisk også lidt for meget, hvis man spørger Frihedsbrevet, som har gravet i medicinalvirksomhedens problematiske magt og indflydelse: “Bare ni minutter efter han havde sendt mailen med ønskerne, vendte overlægen retur: ‘Perfekt, Jens. Tak. Jeg skal nok nævne det hele. Du ændrer bare, som du synes,’ skrev Knop, som altså tog imod en direkte instruks fra Novo Nordisk om, hvad han kunne sige.”
Med tanke på, at Bitcoin har et eksorbitant klimaaftryk som følge af kryptovalutaens strømforbrug, er det måske ikke så overraskende, at kunstig intelligens har et meget lignende problem. Som The New Yorker opridser, er det dog alligevel vildt nok, hvor ressourcekrævende ChatGPT er: “Det er blevet anslået, at ChatGPT svarer på omkring 200 millioner forespørgsler om dagen og dermed bruger mere end en halv million kilowatt-timer elektricitet. (Til sammenligning bruger en gennemsnitlig amerikansk husstand 29 kilowatt-timer om dagen)”. Men hvem ved, måske finder AI’en også en løsning på det problem?
Spisesedlen
Airbnb forbyder brug af overvågningskameraer i udlejeres hjem.
Forurenet overfladevand fra Nordic Waste skal opbevares i tre bassiner ved Assentoft.
Den danske astronaut Andreas Mogensen vender hjem til Jorden.
Donald Trump gennemfører massefyringer i Republican National Committee.
Houthi-bevægelsen angriber liberisk containerskib i Det Røde Hav.
Ukrainske droner rammer russisk olieraffinaderi, siger de russiske myndigheder.
Trods milliardinvesteringer forlod 1.606 medarbejdere sidste år Forsvaret.
Nærsynet
Tilbage i februar blev Ukraine pådraget et større nederlag, da russiske styrker lykkedes med at indtage byen Avdijivka. Spørger man Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj – sådan som Le Monde og den franske tv-kanal BFM gjorde mandag – er situationen dog nu igen ved at vende. Faktisk er den bedre end den har været i tre måneder. […]
Et sidste ord
Så mangler vi bare, at dronning Mary også begynder at bruge Photoshop.