Tirsdag den 10. november
Tech-oligarkerne vil gøre dystopisk science fiction til virkelighed. Flere mener, at de misforstår genren, men måske er realiteterne mere dystre.
Kære læser
Hvad angår amerikansk politik, har den slovenske filosof Slavoj Žižek længe været kongen af kontrære takes. Selvom tidsånden har tildelt ham pladsen som en fremtrædende stemme på den globale venstrefløj, svarede Žižek “Donald Trump”, da en journalist spurgte ham, hvor han ville sætte krydset ved præsidentvalget i 2016, hvis han var amerikaner. Dengang var hans […]
Det bedste vi har set
Entomolog, biolog og professor ved Stony Brook University Dino Martins har skrevet et essay til magasinet Orion om overfloden af flåter og det medansvar, vi mennesker har i parasitternes spredning: “Vi er i gang med at skabe det perfekte miljø for flåter. Et varmere klima med mildere vintre lader flåter reproducere hurtigere, leve i længere tid og rejse længere distancer […] kombineret med vores endeløse higen efter at lade så mange produktionsdyr som muligt gå sammen på så lidt plads som muligt, har vi givet flåter alt, hvad de behøver for at trives og dermed skabt den perfekte epidemiologiske storm.”
Hvis man nogensinde har studset over, hvordan ældre, klassiske film, som oprindeligt blev skudt i et 35mm-format, kan blive genudgivet i 65/70mm og vist i biografer, så er svaret lige her. TV-personlighed og SFX-ekspert Adam Savage, som nogle måske husker fra MythBusters, har været på besøg i et filmlaboratorium, der specialiserer sig i at opskalere gamle film, og det er der kommet denne lille, informerende video ud af.
I dag er brugen af sanselige beskrivelser, farverige ord og jeg-fortæller ikke uhørt inden for journalistik, men i slutningen af 1800-tallet var den danske dagspresse en mere tør oplevelse. Det ændrede sig heldigvis, og en af de ansvarlige bag den ændring var journalist og forfatter Herman Bang. I 1884 gik der ild i Christiansborg Slot, og Bang var en aktiv del af indsatsen for at redde både mennesker og kunst fra flammerne. Podcasten Bag om København fortæller om branden på Christiansborg og den banebrydende reportage, som en ung Bang skrev efterfølgende.
Spisesedlen
CO2-udledning fra fossile brændsler forventes at falde med 0,4 pct. i 2026 som følge af krigen i Iran og lukning af Hormuzstrædet.
Judo-stjerne Teddy Riner, som er blevet kåret som Frankrigs mest populære sportsudøver, stiller op til landets præsidentvalg i 2027.
Repræsentanter fra Ukraine, Rusland og USA genoptager fredsforhandlinger i Abu Dhabi.
Partiet Atassut forlader Grønlands regeringskoalition.
The End Of Everything af M. John Harrison vinder den litterære Booker-pris.
Tre ansatte på en Tata Electronics-fabrik i Indien, der fremstiller komponenter til Apples iPhones, er omkommet i en sikkerhedshændelse.
Miljøministeriet afsætter 10 mio. kr. til at fjerne efterladte fiskenet, der truer dyrelivet og udleder plastik.
Nærsynet
Jensen Huang, som er topchef i en af verdens mest værdifulde virksomheder Nvidia, har haft en dårlig uge, og det er kun tirsdag. Først måtte han sende en e-mail til sine ansatte, hvor han bekendte sin affære med den kinesiske forretningskvinde Alice Huang, der mistænkes for at være en kinesisk spion. Derefter styrtdykkede Nvidias aktie. […]
Et sidste ord
Vi vil gerne være med i dette band.





