Tirsdag den 10. december
Plastik er et voksende miljø- og klimaproblem. Hvordan har industrien pakket – og ompakket – produktet, der hober sig op på lossepladserne og i naturen?
Kære læser
Danmark er det land, der aktivt gør allermindst for ligestillingen. Sådan kunne en alternativ overskrift lyde på den rapport, som EU’s ligestillingsagentur EIGE netop har udgivet tirsdag formiddag. Tager man ministerhatten på, står det dog ikke helt så galt til: Efter sidste år at have ligget nummer tre på den europæiske ligestillingsindsats, er Danmark rykket […]
Det bedste vi har set
Det skorter ikke på mørkemænd i Mette Frederiksens udgave af Socialdemokratiet. Hos nogle af dem synes mørket at være et udslag af politisk opportunisme; det er trods alt sådan man kommer frem i partiets forreste geled i disse år. For andres vedkommende lader mørket til at være et dybereliggende karaktertræk, som det nok er værd at holde et vågent øje med. Altinget har et bemærkelsesværdigt julekalenderinterview med udlændingeordfører Frederik Vad, hvor han fortæller om en daglig indre krig: Posten som udlændingeordfører “rummer helt klart nogle mørke kræfter, som kan forstærke mørket i dig selv, hvis du ikke kan tøjle det”, siger han. “Jeg synes selv, jeg har fundet en måde at tøjle det på, så mørket ikke får overtaget i mig. Men det er en daglig kamp.” Man kan argumentere for, at der er noget fundamentalt galt med Socialdemokratiets udlændingepolitik, hvis det kræver politikere af den type til at føre den ud i livet.
Den amerikanske digter og aktivist Nikki Giovanni er død, 81 år gammel. Nekrolog i The New York Times.
+ Giovanni i samtale med James Baldwin i London i 1971 (del 2 her).
++ Giovanni læser sit digt “Ego Tripping” (fra lp’en Truth is on its Way).
+++ ‘I en alder af 80 er jeg stadig meget vred‘. Interview i The Guardian, 2023.
New Lines Magazine har dækket de seneste ugers udvikling i Syrien ganske smukt. Her er en artikel af Kareem Shaheen, som skriver, at sidste gang, han satte sine fødder på syrisk jord, var i 2017, da han dækkede Assad-regimets kemiske angreb på indbyggerne i byen Khan Sheikhun. Bashar al-Assads støtter sagde, at al-Assad var “for altid”. Men nu er “for altid forbi”.
Spisesedlen
Israel, USA og Tyrkiet udfører “strategiske” luftangreb i Syrien for at “beskytte” egne interesser.
Mens flere europæiske lande vil have syriske flygtninge til at rejse tilbage til Syrien.
Nykredit vil købe Spar Nord – sammen bliver de Danmarks tredjestørste bank.
Knap hver fjerde faktura bliver betalt for sent i Forsvarsministeriet.
Google præsenterer kvantecomputer, der kan løse opgaver normale supercomputere ville bruge 10 septillioner år på.
Selskabet bag Rejsekort og Rejseplanen vil samle de to tjenester i ny superapp.
Hver tiende bil i Danmark kører nu på strøm.
Nærsynet
Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, adm. direktør for USA’s største sundhedsforsikringsselskab UnitedHealthcare, skudt og dræbt på åben gade i New York. Drabet afslørede hurtigt en interessant diskrepans i det amerikanske mediebillede: Mens de største aviser og nyhedskanaler tog tydeligt afstand, blev Thompsons død fejret på de sociale medier. Hvilket bl.a. skal ses i […]
Et sidste ord
Paven – og Jesusbarnet – er med på moden.
På gensyn i morgen!