Onsdag den 9. september
Sverigedemokraterna har gjort modstand mod markedsdrevne huslejer til en del af deres nye velfærdsnationalisme. Det splitter højrefløjen i Sverige og har kortsluttet valgkampen for venstrefløjen.
Kære læser
Storbritannien, Canada og Frankrig har annonceret nye sanktioner mod Israel. De vil ikke handle med bosættelser på Vestbredden, ligesom de britiske myndigheder bl.a. vil afvise nye eksportlicenser for våben, der “bidrager væsentligt til besættelsen”. Selve handelsboykottet er rettet mod bosættelserne – og ikke resten af Israel – og kommer derfor primært til at ramme landbrugsprodukter […]
Det bedste vi har set
Det siger meget om Donald Trump og MAGA-bevægelsen, at den er så besat af at omdøbe ting. Senest har Trump beordret, at Lake Ontario fremover skal kaldes Lake America – og det er præcis så dumt, at det måske alligevel skal tages seriøst, argumenterer The Ringer: “At kontrollere folks sprog er at kontrollere deres tanker. At Trump-administrationen er ret klodset og dårlig til det, er et kæmpe held; at den er fast besluttet på at annektere ordbogen ét præsidentielt dekret ad gangen, er det stik modsatte.”
“’Ser du på det rent økonomisk, så er Danmark ikke et landbrugsland i dag. Landbruget beskæftiger under 3 procent, og eksporten er under 10 procent, så man kan ikke rent økonomisk sige, at Danmark er et landbrugsland,’ svarer [professor emeritus på Institut for Fødevare-og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet] Niels Kærgård.” Videnskab.dk har gravet lidt gammelt arkivguld frem fra 2021 om landbrugets rolle i Danmark. Mon ikke det nok skal gå med den gødskningslov.
Flere og flere restauranter – i hvert fald i USA – er begyndt at bruge KI-genererede billeder af mad i deres menukort. Resultatet er alt for perfekte burgere og pizzaer, som bizart nok bliver helt uappetitlige at se på. Hvad går det lige ud på? Det forsøger TechCrunch kort at forklare. Eksempelvis spiller det en rolle, at KI-modellerne er trænede på burgerbilleder, som i forvejen pynter på virkeligheden (sådan har jeres Bic Macs jo aldrig set ud, McDonald’s).
Spisesedlen
New York-borgmester Zohran Mamdani offentliggør over 170.000 siders tidligere hemmeligholdte oplysninger om luftkvaliteten i området omkring Ground Zero efter 9/11.
Kenya har påbegyndt systematisk udvisning af immigrantarbejdere.
Ukraines rigsadvokat Ruslan Kravtjenko siger op efter anklager om korruption.
Sikandar Siddique fra Frie Grønne taber anke til Digitaliseringsministeriet i sagen om hans bopælsregistrering op til kommunalvalget.
Den Internationale Valutafond (IMF) advarer Danmark mod lavere fødevaremoms.
Når psykiatere skal vurdere patienter, er de kun enige om diagnosen i ca. halvdelen af tilfældene, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Lonnie Bunch trækker sig som leder af det amerikanske museum The Smithsonian Institution efter pres fra den amerikanske regering.
Nærsynet
Tirsdag slog EU-Domstolen fast, at Ikea kan anlægge sag mod det belgiske højreradikale parti Vlaams Belang. Partiet brugte i 2022 tegneseriefigurer, der ligner dem fra Ikeas instruktionsmanualer, i en kampagne, de tilsvarende kaldte Ikea-planen: ‘Immigratie Kan Echt Anders’, eller oversat: ‘Immigration kan virkelig være anderledes’. Det gør Ikea til den anden svenske virksomhed, der inden […]
Et sidste ord
The Guardians kunstkritiker forstår ikke, hvorfor sydfranske tyve har stjålet Renoirs malerier.
Ses i morgen!





