“Vi får at vide omkring 10.000 eller 12.000 gange om dagen, hvad vi bør kunne lide, hvad andre mennesker kan lide, hvad nogle mennesker helst vil have, at vi kan lide. Det får vi at vide i form af reklamer, i form af politiske budskaber, i form af alle de ting, der forsøger at overbevise os om at tænke eller tro det ene frem for det andet. Overbevisning er faktisk den største industri i den vestlige verden. Og det er meget let – i den strøm, den tsunami af forslag om, hvad vi bør kunne lide – at glemme, hvad vi faktisk kan lide.” En utroligt veloplagt Brian Eno hos Ezra Klein. Også en veloplagt duo.

“Et groft, konservativt skøn anslår produktionen af plast fra de Labubuer, der blev solgt fra januar til september 2025, til 11.000 ton, hvoraf 1.000 ton kun var emballage. Men når der ses med økonomiske briller på Pop Mart, producenten af dette utroligt giftige slam af plast og misundelse, er det med næsten åndeløs beundring af den værdi, virksomheden skaber. Vi har et meget rigt ordforråd til dette: aktiekurs (steget mere end 200 pct. på årsbasis), bidrag til bnp (cirka 0,01 pct. af Kinas samlede bnp), nettoresultat (anslået 659 millioner dollar), vækst (steget 400 pct. siden sidste år). Men det, som Labubu ødelægger: havene, hjerner, skoleklasser oversvømmet af følelser af værdiløshed, og det arbejde, det vil kræve at rydde op efter det, figurerer ingen steder.” Emma Holten er begyndt at skrive for Dagbladet Information.

“Fra begyndelsen af 1990’erne var der global begejstring for fredsforhandlingerne. Men hvad der i sidste ende skete, var, at endeløse opfordringer til en ‘tostatsløsning’, der undgik en eksplicit realisering af palæstinensisk selvbestemmelse og frihed, erstattede opfordringerne til en afslutning på Israels militære besættelse. ‘Fredsprocessen’ blev en magisk pille, der gjorde besættelsen usynlig for Vesten og skjulte dens metastaserende, allestedsnærværende og stadig mere voldelige form. Palæstina blev nu reduceret til et emne for ‘forhandlinger’, der krævede indrømmelser, mens den etniske udrensning af Palæstina i 1948 blev fejet under gulvtæppet for at blive glemt.” Husk advokaten Diana Buttus indlæg i The Guardian, næste gang du hører Løkke tale om en tostatsløsning.