Onsdag den 8. oktober
Før byen i Kiruna blev bygget til at understøtte minedriften, har samerne levet i området i flere tusind år.
Kære læser
Den tredje kopieringsbølge er sat i gang – som lyden af et coverband i et øvelokale på den lokale folkeskole: Statsminister Mette Frederiksen (S) har taget endnu et ryk i en mere socialkonservativ retning. Denne gang rykker strammerkursen helt ind i skolegården. Det mest markante ved hendes syvende åbningstale i Folketinget blev annonceringen af en […]
Det bedste vi har set
“Vi får at vide omkring 10.000 eller 12.000 gange om dagen, hvad vi bør kunne lide, hvad andre mennesker kan lide, hvad nogle mennesker helst vil have, at vi kan lide. Det får vi at vide i form af reklamer, i form af politiske budskaber, i form af alle de ting, der forsøger at overbevise os om at tænke eller tro det ene frem for det andet. Overbevisning er faktisk den største industri i den vestlige verden. Og det er meget let – i den strøm, den tsunami af forslag om, hvad vi bør kunne lide – at glemme, hvad vi faktisk kan lide.” En utroligt veloplagt Brian Eno hos Ezra Klein. Også en veloplagt duo.
“Et groft, konservativt skøn anslår produktionen af plast fra de Labubuer, der blev solgt fra januar til september 2025, til 11.000 ton, hvoraf 1.000 ton kun var emballage. Men når der ses med økonomiske briller på Pop Mart, producenten af dette utroligt giftige slam af plast og misundelse, er det med næsten åndeløs beundring af den værdi, virksomheden skaber. Vi har et meget rigt ordforråd til dette: aktiekurs (steget mere end 200 pct. på årsbasis), bidrag til bnp (cirka 0,01 pct. af Kinas samlede bnp), nettoresultat (anslået 659 millioner dollar), vækst (steget 400 pct. siden sidste år). Men det, som Labubu ødelægger: havene, hjerner, skoleklasser oversvømmet af følelser af værdiløshed, og det arbejde, det vil kræve at rydde op efter det, figurerer ingen steder.” Emma Holten er begyndt at skrive for Dagbladet Information.
“Fra begyndelsen af 1990’erne var der global begejstring for fredsforhandlingerne. Men hvad der i sidste ende skete, var, at endeløse opfordringer til en ‘tostatsløsning’, der undgik en eksplicit realisering af palæstinensisk selvbestemmelse og frihed, erstattede opfordringerne til en afslutning på Israels militære besættelse. ‘Fredsprocessen’ blev en magisk pille, der gjorde besættelsen usynlig for Vesten og skjulte dens metastaserende, allestedsnærværende og stadig mere voldelige form. Palæstina blev nu reduceret til et emne for ‘forhandlinger’, der krævede indrømmelser, mens den etniske udrensning af Palæstina i 1948 blev fejet under gulvtæppet for at blive glemt.” Husk advokaten Diana Buttus indlæg i The Guardian, næste gang du hører Løkke tale om en tostatsløsning.
Spisesedlen
Senatet godkender Ken Howery som USA’s ambassadør i Danmark.
Italiens premierminister Giorgia Meloni anmeldt til Den Internationale Straffedomstol for medvirken til folkedrab i Gaza.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i samråd om anerkendelse af Palæstina som stat.
Regeringen vil lave “militært hovedkvarter” i Nuuk, viser internt notat.
Søren Gade genvalgt som formand for Folketinget.
9.290 personer stiller op til kommunalvalget den 18. november.
Pave Leos første udlandsbesøg går til Tyrkiet og Libanon.
Nærsynet
Tidligst onsdag er alle skibe i nødhjælpsflotillen A Thousand Madleens to Gaza blevet opbragt af det israelske militær i farvandet uden for den egyptiske havneby Port Said. Med på skibene Conscience, Milad og Umm Saad er fire danske statsborgere, herunder folketingsmedlemmet Victoria Velásquez fra Enhedslisten, der siger de er kidnappet af IDF. Det danske udenrigsministerium […]
Et sidste ord
Der er så meget, kunstig intelligens kan ødelægge.