Onsdag den 8. maj

Georgiens skæbnesvangre sitren

I Georgien strides drømmen om en europæisk fremtid med håbet om at slippe af med Ruslands ånde i nakken. Mens regeringen går en tilspidset balancegang, blæser folkelige protester til kamp for Europa.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Mandskabsvogne og mikrohandlinger

Joseph Hellers satiriske klassiker Catch-22 er nok bedst kendt for at introducere begrebet “catch-22”, som dækker over et paradoks, man ikke umiddelbart kan slippe ud af. Egentlig er det dog en skam, at resten af romanen sjældent får lige så meget opmærksomhed, for den formår på alle måder at udstille militærlivets mange absurditeter. Tag eksempelvis […]

Det bedste vi har set

En radikal idé?

“Vi står i en verden med en række globale udfordringer: Vi har klimaforandringer, vi har en biodiversitetskrise, og der er ingen tvivl om, at hvis vi fortsætter business as usual, altså gør, som vi plejer, så løser det ikke noget. Det er dét, vi plejer at gøre, der har skabt kriserne. Så vi skal til at tænke radikalt,” siger professor i makrobiologi Carsten Rahbek til Zetland. Han foreslår, vi skal ophæve landbrugspligten. God idé.

Stormy Daniels i vidneskranken

Vil du have en lynhurtig journalistisk gengivelse af, hvordan det gik, da pornoskuespilleren Stormy Daniels tirsdag vidnede i retssagen mod Donald Trump? Et resumé er sjældent set mere effektivt og kontant end det, som The New York Times’ kriminalreporter Jonah Bromwich leverer på Instagram her. Er du mere læsetypen, så er reportagen fra retssalen her.

Landbrugets gyllelort

Jim Jensen, der er næstformand i fagforeningen NNF (Fødevareforbundet), og Torben Kaas, som er formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, er begge dødtrætte af landbruget. Hør dem tale rimelig bramfrit om det i Lars Trier Mogensens ugentlige radioprogram Guld og Grønne Skove, der i øvrigt netop har modtaget Finansforeningens ESG-pris (Environment Social Governance). Hvor har landbruget og partiet Venstre dog kostet det danske samfund dyrt.

Spisesedlen

Sol, vand og vind udgør nu knap en tredjedel af verdens energiforsyning.

Fisk er skrumpet i størrelse siden 1960. Forskerne ved, at de bliver mindre i varmt vand, men er uenige om hvorfor.

Sundhedspersonale skal fremover spørge rutinemæssigt ind til partnervold.

Tjekkisk domstol fjerner krav om operation før kønsskifte.

Den globale gennemsnitstemperatur slog endnu engang rekord i april. Det har den gjort hver måned siden sidste sommer.

TikTok sagsøger den amerikanske stat for muligt forbud.

Region Midtjylland politianmelder Nordic Waste-søsterselskabet DSH Recycling A/S.

Nærsynet

Strategisk uvidenhed

Overskriften er ellers opløftende: USA har stoppet sine våbenleverancer til Israel. Men som svar på, at Netanyahu fortsætter med at lægge Rafah i ruiner, er der reelt kun tale om, at præsident Joe Biden har sat leveringen af to præcisionsbomber fremstillet af Boeing på pause og udskudt et forestående våbensalg – omend for første gang […]

Et sidste ord

Hvad er et af de spørgsmål, den tyske kansler Olaf Scholz oftest bliver stillet? Nok ikke lige det du regnede med. Vi støtter idéen – og er tilbage på den anden side af Kristi Himmelfart.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12