Hvem beslutter, om folk er så nævneværdige, at de kan have deres egen Wikipedia-side? Det gør de mange frivillige redaktører – i plenum. Wired har talt med de mennesker, der har fået og fået frataget en plads i det digitale leksikon. “At se fremmede diskutere ens liv, arbejde og troværdighed på en så intens måde er bestemt en mærkelig oplevelse at bearbejde,” siger Martina Dimoska, som er en astronaut fra Nordmakedonien.

Måske er du lykkeligt uvidende, eller måske har du lagt mærke til, at matematikernes verden er væltet, siden techvirksomhederne begyndte at dele løsninger lavet af kunstig intelligens på nogle af matematikkens mest umulige problemer. Vi er kede af krisen i matematikmiljøet, men vi må indrømme, at vi elsker, at matematikerne får mere taletid. Herunder M.I.T.-matematiker John Urschel, som fortæller The New Yorker, at alle matematikere befinder sig på et spektrum mellem forsker og kunstner: “Jeg vil sige, at det, jeg kalder den mere videnskabelige tilgang, går ud på at fokusere på at skubbe grænserne så langt, som vi kan, så hurtigt som vi kan. Og det kunstneriske perspektiv er: Lad mig skabe noget smukt og underholdende og arbejde med disse ting, og selve handlingen er virkelig, du ved, en glædesfyldt oplevelse.”

Men hvad er det så? Det store spørgsmål forsøger digter Rolf Sparre Johansen at besvare i en ny podcast fra Hvidovre Hovedbibliotek – senest i selskab med digter og forfatter Lea Marie Løppenthin. Lyden skratter lidt, men vi glæder os til at følge med i foretagendet. Flere poesi-podcasts, færre bro-podcasts!

+ Oliver Stilling interviewede Løppenthin i 2016.